“BIG BROTHER HOLDER ØJE MED DIG”, er nok en af litteraturens mest ikoniske sætninger. Den stammer fra George Orwells berømte værk, den dystopiske fremtidsfortælling 1984, der er et stærkt forsvar for tankens frihed. I dag er bogen mere aktuel end nogen sinde.

Den engelske forfatter og journalist George Orwell skrev 1984 i 1949, og anledningen til denne anmeldelse er, at værket netop er kommet i en fremragende nyoversættese begået af Rasmus Hastrup. George Orwell er et synonym for Eric Arthur Blair, og han er også kendt for bla. værket Kammerat Napolen fra 1945, der også netop er kommet i en nyoversættelse med titlen Dyregården.

Der findes næppe et mere ubehageligt, men hamrende læsværdigt, stykke litteratur end det uforlignelige mesterværk 1984, der virkelig har sat sig fast i vores kollektive bevidsthed. Den har ligget på bestsellerlisten hele to gange i det 21. århundrede – lige efter 11. september og umiddelbart efter indsættelsen af den despotiske, tidligere amerikanske Præsident Trump.

Vi befinder os i Oceanien, der er en af verdens tre superstater, og hvor alt, hvad man tænker og gør rapporteres til Tankepolitiet. Året er 1984 og civilisationen er brudt ned efter krige, oprør og revolutioner. Oceanien styres enevældigt af Partiet, der diktatorisk leder staten efter følgende paradoksale og uhyggelige værdier: “uvidenhed er styrke”, “frihed er slaveri” og “krig er fred”. Værdier, der på mange måder minder om bl.a. Trumpismen, der har fostret en befolkningsgruppe, der hverken har kritisk reflektion eller frihed og på mange måder befinder sig i et åndeligt mørke.

Vi følger den undseelige mandlige hovedperson Winston Smith, der arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han blandt andet redigerer (læs: ændrer) gamle dokumenter og aviser, så de altid passer med den af Partiet definerede sandhed. Oceanien ligger nemlig konstant i krig med enten Østasien eller Eurasien – og historien omskrives hver gang fjenden skifter. Gennem Wilson oplever vi, hvordan sult, vold og kontrol bruges til at kontrollere menneskene i denne uhyggelige terrorstat. Man straffes hårdt, hvis man tænker tanker, der ikke er fuldstændig på linje med Partiets. Da Winston forelsker sig Julia, og formaster sig til at indlede et forhold med hende, går det ravende galt. For kærlighed mellem mennesker er naturligvis forbudt. Straffen er så uhyggelig og rædselsvækkende, at jeg måtte lægge bogen fra mig. Og da jeg ikke vil spoile din læseoplevelse, vil jeg kun sige, at hvis du bliver sendt ind i rum 101, så møder du dit eget værste mareridt. Og det er gruopvækkende.

I 1984 forstår man, hvilke uhyggelige konsekvenser hjernevask og manipulation får i sin yderste konsekvens. 2+2 bliver til 5. Eller måske 3. Den menneskelige forstand nedbrydes, så den skabes helt i Big Brothers – eller lederens ånd. Det er indlysende, at bogen er en stærk kritik af det totalitære overvågningssamfund, og statens stigende indgreb i individets rettigheder. Der er masser af referencer til blandt andet Stalins Sovjetunionen og Hitlers Nazityskland, hvilket også stemmer fint overens med, at bogen er skrevet umiddelbart efter anden verdenskrigs afslutning. Big Brother ligner rent fysisk Stalin med sin store mørke moustache, men også stalinismens og nazismens dæmonisering af dens fjender og rivaler, står tydeligt i værket. Tankepolitiet minder i uhyggelig grad om Gestapo, og befolkningens kummerlige forhold står som en soleklar reference til fangelejre som Gulag og Auschwitz. Desuden kan man også tolke værket, som et stykke psykoselitteratur, hvor hovedpersonen lider af samfundsinjiceret paranoia. Begge dele er lige skræmmende, og 1984 rammer lige ned i nervebanerne.

George Orwell: 1984, Lindhardt og Ringhof, 302 sider, oversat fra engelsk til dansk af Rasmus Hastrup, udgivet den 7. januar 2021.