Jamen, altså. Er der noget bedre end at få en ny bog fra en forfatter, du bare ved, skriver de der chick lit-bøger, man sluger på en eftermiddag, og som har alt det, man ikke tør sige højt, fordi det er lidt pinligt sådan at være en sucker for romance (i hvert fald i en alder af 40+).

Laurie har været sammen med sin kæreste, Dan, siden universitetet og tror, de snart skal starte på et nyt kapitel i deres liv med ægteskab og børn. Dan er bare ikke helt på samme bølgelængde. Han vil nemlig slå op, og pludselig er Laurie en singlekvinde i midt-trediverne med en god portion selvmedlidenhed. For hvad var det, der gik galt – hvorfor så hun det ikke komme, og hvordan kan hun leve et liv uden den mand, hun elsker – sin bedste ven og fortrolige? Og ikke mindst, hvordan skal hun holde ud at se Dan hver dag, nu de uheldigvis arbejder i samme firma?

Da Dan så pludselig annoncerer, at han har mødt en anden, som tilfældigvis er gravid med Dans barn, knækker filmen for Laurie. Hun vil have, at Dan skal mærke, hvor ondt det gør at blive forladt af den, man stoler mest på. Så da den flotte kollega og kontorets playboy Jamie Carter foreslår, at ham og Laurie bliver proforma-kærester for at fremme Jamies karriere og gøre Dan jaloux, kan Laurie ikke modstå chancen. Men er det nu også muligt at lege kærester uden at falde for hinanden?

‘Hvis bare du var min’ er en rigtig sød og sjov roman i Marian Keyes-stilen. Noget der overraskede mig ved netop denne bog var, at selvom historien godt kunne gå hen og være temmelig forudsigelig, så indeholdt den nogle aspekter, som gav den lige det der ekstra løft. Jeg elsker i hvert fald Mhairi Mcfarlane for hendes humor, hendes knivskarpe pen og hendes fantasi, når det kommer til forviklede kærlighedsforhold, pinlige situationer og lykkelige afslutninger.

Mhairi Mcfarlane: Hvis bare du var min, HarperCollins Nordic, Oversat af Anna Bridgwater, 399 sider, udkom 2. juni 2020