To kvinder på tværs af kontinenter og tid, forbundet af den samme mand. Japan i 1957 og USA i dag. En kærlighedshistorie så smuk og samtidig så håbløs, som den overhovedet kan blive. Ana Johns er en fantastisk historiefortæller, og i Kvinden i den hvide kimono giver hun liv og stemme til alle de japanske kvinder, der faldt for og elskede amerikanske soldater efter 2. verdenskrig og derved sammen med deres børn blev foragtet og udstødt af deres familier og i deres by.

Året er 1957, og den 17-årige Naoko skal giftes i et arrangeret ægteskab med sin fars forretningsforbindelses søn. Hvis hun afviser, taber hendes familie ansigt, og familiefirmaet er i fare. Naoko er på ingen måde interesseret i alliancen. Hun er forelsket i den amerikanske soldat Jimmy, som hun kalder Hajime, og det er ham, hun vil giftes med. Hun får arrangeret et møde mellem sin familie og Hajime, men da hendes far, Taro, opdager, at Hajime er amerikaner, afviser Taro blankt Naokos ønske. Naoko skal giftes med Satoshi og sikre familiens fremtidige indkomst. Da Naoko opdager, at hun er gravid med Hajimes barn, må hun i ly af mørket forlade hjemmet for aldrig at vende tilbage.

I nutidens USA tager Tori sig af sin kræftsyge far. Hendes mor er død, og faren letter på sit dødsleje sit hjerte over for sin datter. Han forærer hende et brev og fortæller hende, at det er svaret på den hemmelighed, han har båret hele sit liv. En historie om dengang han i 1955 meldte sig i flåden og sejlede til Japan, hvor han mødte en smuk ung japansk kvinde. En kvinde, han blev gift med, og som bar hans første barn. Et barn, Tori aldrig før har hørt om. Hvad kan hun andet end at forfølge sandheden i fodsporene på sin far?

Forlaget Jentas står for udgivelsen af en stor del af mine absolut favoritspændingsromaner, så at denne lille perle skulle snige sig ind i deres sortiment, overraskede mig en smule. Ana Johns er en fantastisk historiefortæller, og hendes research i den japanske kultur og ritualer er utrolig gennemarbejdet. Som forfatteren skriver i sit efterord, blev der født over ti tusind børn af amerikanske soldater og japanske kvinder før, under og efter besættelsen. Ikke engang en tiendedel kom på børnehjem – de fleste forsvandt, eller blev slået ihjel lige efter fødslen. Jeg havde ingen anelse om, at der var så stort et had mod Amerika i Japan efter 2. verdenskrig, at de børn, der blev født, udelukkende var forbundet med ulykke og skam. Ana Johns sætter fokus på kærligheden og ikke kun håbløsheden i situationen, og hun gør det vanvittigt godt. ’Kvinden i den hvide kimono’ får min varmeste anbefaling.

Ana Johns: Kvinden i den hvide kimono, Forlaget Jentas, oversat af Anne Mette Poulsen, 331 sider, udkommer 3. august 2020