Der er en særlig gefühl over tysk mellemkrigslitteratur. I smørhullet mellem to katastrofer sitrede det tyske samfund på en helt særegen måde. Et nederlag skulle fordøjes, en nations selvforståelse skulle lægges om – ak, så kort før det hele blev perverteret og brutalt igen. En ny generation voksede op og søgte efter en ny måde at være ung på i en tid, hvor gamle autoritære værdier var eroderede og man selv måtte (op)finde nye til at erstatte dem.

Det var ikke nemt, heller ikke for elitesvømmeren Gustle. Det er ikke nok, at være en atletisk og vindende svømmehelt, selve billedet på den smukke, stærke tyske mand. Slet ikke, når man bliver holdt i kort snor af sin mor, og når det hårde arbejde for at åbne en tobaksforretning ikke rigtig giver pote. Han indleder et stormfuldt forhold til en uafhængige og markante Frieda, der lever af at være omrejsende melsælger. Der er ikke meget hausfrau over hende, hvilket Gustles mor da også lader bemærke.

Sammen er Frieda og Gustle et mærkværdigt par, rå i deres fælles seksualitet, men også kantede og utilpassede. Det ender selvfølgelig ikke i fryd og gammen, men derimod i et opgør om viljer, kønsroller og en kampplads mellem det traditionelle og det moderne, mellem at kende sin plads og at definere sig selv i en tid, hvor alting flyder.

Bagtæppet for deres forhold er den forhenværende kaserneby Ingolfstadt, der også er kastet ud i identitetskrise efter krigens afslutning. Byen summer af utilfredshed og utilpassethed, og Gustle kan kun finde fred i svømmeforeningen, for fællesskab kan noget – noget godt og noget skidt.

Fleissers roman er enestående og sprogligt ganske vidunderlig. I ubarmhjertige sætninger udleverer hovedpersonerne sig selv og hinanden, i stort og småt, grotesk, råt og alligevel mange steder med stor varme. En absolut læsværdig bog!

En fryd for foreningen er oversat på fornemste vis af Selma Rosenfeldt-Olsen, der også har skrevet et efterord som burde sætte standard for hvordan man skriver den slags: relevante forfatteroplysninger, kontekst om værkets tilblivelse og nedslag i selve værket, der perspektiverer og gør læseren klogere og giver anledning til endnu bedre refleksion over det læste. Prægtigt.

Marieluise Fleisser: En fryd for foreningen. 224 sider, Harpyie. Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen, udkom 6. maj 2020