Hvad er tid? Det er så simpelt et spørgsmål, og så svært at besvare, når man først begynder at tænke over det. For lige så nemt det er at måle tiden, lige så svært er det at forstå, hvad tid egentlig er. Hvorfor er fortid fortid og ikke fremtid? Hvorfor kan man kun bevæge sig fremad i tid og ikke tilbage – og er den påstand i øvrigt rigtig? Vidste du i øvrigt, at tiden går anderledes, hvis du bevæger dig hurtigere eller hvis du er oppe i højderne?

Den italienske fysiker Rovelli har sat sig for at lægge hele din forståelse af tid øde i den lille bog Tidens orden. Det er en bog, der vender op og ned på alle hverdagsforestillinger om tid. Tid er en af de største gåder i fysikken, som filosoffer og fysikere har kæmpet for at forstå siden antikken. Tid er nemlig ikke bare visere, der drejer sig på et ur. Det er en del af selve det stof, universet er gjort af – men hvad betyder det egentlig?

Tidens orden er delt i tre dele, hvor den første er klart den mest vellykkede. I første del pilles lægmandsforståelsen af tid fra hinanden. Her forklares hvad vi forstår ved tid, og hvordan det spiller sammen med vores viden om kvantemekanik, relativitetsteori og resterne af den klassiske fysik. Det bliver spædet lidt op med religiøse og filosofiske forestillinger om tid, og tilbage står… at vi ikke ved ret meget, men at man i hvert fald ikke kan adskille tid og rum. Det hænger sammen, for tiden er ikke en uforanderlig størrelse.

Anden og tredje del er lidt mere ufokuseret. Det er nu engang lettere at rive ned end at bygge op, ikke mindst når det kommer til den yderste grænse som vores viden om tid endnu ikke har kunnet krydse. Her er et åbent forskningsfelt, hvor selv de største tænkere er kommet til kort, og det bliver meget spændende at følge med i forskningen på dette område (jeg havde nær skrevet ”i fremtiden” men det ville lidt ødelægge bogens pointe). Til slut bliver Roville måske lige lovlig pseudofilosofisk og sentimental, men pyt med det, for Tidens orden er værd at læse for den første del, der vender op og ned på alt, hvad man troede man havde forstået om tid.

Tidens orden er ikke nogen let bog at læse, og den kræver et pænt højt abstraktionsniveau, hvis man skal følge med. Det skal ikke ligge den til last, for vi har brug for naturvidenskabsfolk, der kan formidle komplekse problemstillinger, så også vi amatører har en mulighed for at forstå de store spørgsmål, som videnskaben kæmper med. Herunder altså forståelse af, hvad tid egentlig er – læs Tidens orden og blev overrasket!

Rovelli er italiener, og Thomas Harder har leveret en ganske fremragende oversættelse – at det ikke helt lykkes mig at gennemskue hvad konfigurations-begrebet egentlig dækker over, er nok mere min fejl end forfatterens eller oversætterens.

Carlo Rovelli: Tidens orden. 226 sider, Gyldendel. Oversat af Thomas Harder, udkom 8. maj 2020