Barcelona omkring århundredeskiftet, kampe mellem den store arbejderklasse og overklassen, barske levevilkår for alle, der ikke er født med guld på kistebunden samt en kærlighedshistorie er rammerne for “Sjælemaleren”. En tung historie, som vinder ved nærmere bekendtskab, kunne man bare skrælle nogle af fortællingens lag af.

Dalmau er maler i Barcelona – han er en af de bedste på trods af sine 20 år. En arbejder, søn af og bror til anarkister og af fattig familie, som lever i en hård verden, hvor næsten hver dag handler om overlevelse. Uanset hvor meget man i samfundets lavere klasser end knokler, er det i bogen, som om andre og ydre omstændigheder holder ansvaret for ens skæbne i deres hænder. Dalmau har en kæreste, Emma, som også er arbejder og kæmper som en af de mange kvinder i Barcelona for arbejdernes rettigheder. Begge bliver de kastet gennem mudder, bedrag, uventet hjælp og må tage frygtelige ofre for at overleve i den splittede by omkring år 1900, hvor både fysisk og psykisk prostitution og underkuelse er daglige udfordringer.

Er du vild med Barcelona, historie, arkitektur og/eller kunst i det hele taget, er dette sikkert noget for dig. For hvert skridt der tages i bogen, føles det, bliver det beskrevet, hvilke bygninger der passeres, hvem der var ophavsmand bag osv. Beretningen er malerisk, men det bliver trættende i længden og gør, at historien ikke flyder så godt.

Heldigvis vinder romanen ved nærmere bekendtskab, hvis man ser bort fra ovenstående, som kunne have kortet den ned til det halve sideantal. Dalmau må omstille sit sprog og sine holdninger afhængigt af dem, han befinder sig blandt. For han arbejder for en rig mand, der har forbindelser i de riges verden. En verden, der er besnærende for en ung maler, men samtidig er indbegrebet af ‘what’s in it for me’. Meget af det, anarkisterne er imod, står Dalmau overfor og må skjule sin ægte holdning, da penge og berømmelse frister. Som Dalmau siger til sin mester: “Det er alt for fristende. Måske er det ved at forføre mig.” Og det går grueligt galt. En fattig pige får samtidig stor indflydelse på Dalmaus liv, og til tider er hans rolle som en dukke i et dukkespil – andre bestemmer, hvad han skal gøre og sige, og han følger bare med.

Endelig gør han oprør, finder sig selv, og der er grund til at blive grebet af historien. Desværre kræver det en del udholdenhed at holde motivationen og læselysten oppe.

Sjælemaleren, Ildesonso Falcones, Forlaget Cicero. Oversat af Kirsten A. Nielsen. 786 sider. Udgivet juni 2020.