Amerigo har en mor og en død bror. Han har også en far i Amerika, det siger hans mor i hvert fald. Året er 1946, stedet er Napoli og krigen er forbi, men på ingen måde glemt. Italien var på den tabende side og befolkningen er stadig delt, mens de hutler sig igennem.

Fattigdommen er enorm, og her er ikke bare tale om at mangle lidt – her er tale om at sulte og fryse, om manglende uddannelse, manglende håb og manglende muligheder. Sådan er vilkårene i Napoli, men i Norditalien var man allerede dengang rigere. For at hjælpe de mange fattige børn, organiserer kommunisterne børnetoge, en udveksling af børn fra det fattige syd til det rige nord.

Amerigo er 7 år og blandt de heldige børn, der får lov til at tage et børnetog nordpå for en hel vinter at få rigelig mad, varmt tøj og skolegang hos en frivillig familie i Modena. Det bliver en tur, der vender op og ned på alt, for hans værtsfamilie har både husrum og hjerterum – og så er de musikalske, og dét kommer til at ændre Amerigos liv.

Det er svært at få lov til at snuse til alt det gode, og så bagefter at skulle tilbage til det gamle. Lidt tykkere, mere velklædt, med et nyopdaget talent for violin. Kontrasten mellem den analfabetiske, ludfattige enlige mor og den trivelige musikalske familie er ikke let at spænde over for en lille dreng. Eller for hans mor, der brutalt bliver konfronteret med alt det, hun ikke kan give ham og knap nok forstår.

Drengen fra Napoli er en rørende roman, der fortæller en svær historie uden at pege fingre. Børnetogene fandt virkelig sted efter krigen, og var udtænkt i allerbedste mening. Mange børn fik store oplevelser (og mad og tøj, som de helt banalt manglende), men for nogen var det som at vågne op i baronens seng i Modena den ene dag for derefter at blive sendt tilbage den næste…

Ardone skriver med barnets undrende øjne og den voksnes sorg over sine egne og andres svigt. Lidt sentimental måske, men det gør ikke noget, for Amerigos situation og hans mors umulige dilemma er store følelser på en barsk baggrund.

Viola Ardone: Drengen fra Napoli. 278 sider, Cicero. Oversat af Kamilla Pontoppidan Haderup, maj 2020