Sylvia Pio er datter af Louis Pio, der var en af stifterne af Socialdemokraterne. Det er i sig selv ikke nok til at være interessant, men det er til gengæld hendes egen historie. Hun vokser op under tarvelige kår i Amerika, da hendes far er blevet persona non grata i partikredse. Da Sylvia senere vender tilbage til Danmark, er hun stærkt optaget af at få genrejst sin fars ære.

Sylvias historie er farverig og fængslende læsning. Som ung gifter hun sig ind i adelskredse, da hun bliver kone til Grev Knuth fra Knuthenborg på Lolland (ja, det med safariparken).

Efter to børn og en særdeles uheldig grevelig seksuel tilbøjelighed, bliver hun gift med en af datidens mest feterede skuespillere, Johannes Poulsen, og bliver dermed en del af den kulturelle elite. Senere charmer hun sig ind på Stauning og er tæt på at blive statsministerfrue efter han er blevet enkemand. Senere igen bliver hun meget optaget af den russiske revolution og kommer kun ved held ud af Rusland med livet i behold.

Sylvia bevæger sig ind og ud af befolkningslag, adelen, arbejderklassen, politik, kulturliv, Europa og Amerika og dermed ind og ud af vigtige begivenheder og personer i starten af 1900-tallet. Gennem de mange breve til og fra Sylvia får vi et unikt indblik i eksempelvis kærlighedshistorien med landsfaderen. Jeg blev svært betaget af dette kvindemenneske, der har en evne til at slå døre ind, hvor de ikke er og være med, der, hvor det sker. Absolut læseværdig bog, der fik sparket mig igang med skønlitteraturen igen efter en lang ørkenvandring i det faglitterrære.

Kristian Hvidt, Sylvia Pio – en adelig socialist, Gyldendal, September 2009, 213 sider.