Romaner er en utrolig bred genre. De spænder fra verdenslitteratur der giver sin læser indsigt i menneskesindets dybder til letbenet underholdning, der er glemt næsten før sidste side er vendt. Velkommen til Flanagans hører i hvert fald ikke til i den første kategori.

Linda Lansing er vokset op i det fattige, men snusfornuftige Fjällbacka. Hendes far er englænder og driver hotellet Flanagans i London, og da han uventet dør i 1949 må den kun 21-årige Linda tage over. Som hoteldirektør må hun stå utrolig meget ondt igennem og blandt andet strides med sine modbydelige fætre om magten over hotellet samt naturligvis kæmpe imod tidens mandschauvinisme. For at drive hotellet må hun lære at begå sig i high society med make-up, dyrt tøj, høje hæle, alkohol og adelige veninder, og det klarer hun selvfølgelig, selvom det er i modstrid med alle de værdier, hun er vokset op med på landet i Sverige.

Velkommen til Flanagans skifter mellem 1949 og 1960, hvor Linda som etableret hotelejer igen møder mange udfordringer med sine fætre og ikke mindst kærligheden, som hun ellers havde opgivet fuldstændigt.

Det er en letlæst roman i den underholdende genre, som mange sikkert vil synes er herlig som ferielæsning, hvor man ikke ønsker at udfordre sine egne dæmoner og ikke orker at læse alt for meget mellem linjerne. Det er også fint nok, men selv i den lette genre, hvor personkarakteristikken ikke behøver at være grundlaget for en Ph. D. i psykologi, kan man godt forlange, at skurken(e) har bare en lillebittesmule troværdighed som personer og ikke karikaturer på dumhed og uduelig ondskab.

Åsa Hellberg: Velkommen til Flanagans. 350 sider, Lindhardt og Ringhof. Oversat af Nete Harsberg, udkommer 28. maj 2020