Et hemmeligholdt forskningsanlæg og kadaverfarm kaldet Westerley bliver pludselig scenen for et brutalt mord. De ansatte er i chok. For selvom de er vant til at arbejde med nedbrydningen af menneskekroppe, er dette ud over deres fatteevne. Kim Stone er allerede på gerningsstedet i andet øjemed, og inden længe går det op for hende, at kvinden, de har fundet, ikke er den eneste, og Stone og hendes team står over for en ondsindet seriemorder, der har været på spil i flere år, end de tør tænke på.

Samtidig gør Stones ærkefjende, journalisten Tracy Frost, hende opmærksom på en sag med en uidentificeret mand uden hænder, som Frost kalder Bob. Til stor irritation for Stone kan hun ikke lade være med at være bare en smule nysgerrig, selvom hun på ingen måde vil danse efter Frosts pibe. Frost, som grundet sin hang til sensationsjournalistik er skyld i, at en ung mand er død.

Før Stone får set sig om, er Frost forsvundet fra jordens overflade, og Stone må erkende, at Frost ikke den kvinde, Stone tror, hun er. Der gemmer sig mere under Frosts arrogante overflade end man umiddelbart kan se. Stone må kigge på Frost på en helt ny måde for at finde den sammenhæng, der er mellem journalisten og de andre ofre, og Stone må begrave al stridslyst og gøre, hvad hun kan for at finde Frost, inden det er for sent.

Jeg er ret pjattet med Angela Marsons’ Kim Stone-bøger. Her i hendes fjerde bog i serien kommer vi lidt mere ind på livet af Stone. Ikke at Marsons giver os det fulde billede af Stone på nogen måde, men vi får en lidt mere menneskelig og følsom side at se end ellers. Døde vidner er ikke lige så hardcore som Forsvundne piger, men den hælder alligevel til de lidt mere voldsomme af slagsen inden for krimigenren. Hendes bøger er desuden altid velresearchede, hvilket altid gør dem ekstra interessante at give sig i kast med.

Angela Marsons: Døde vidner, Forlaget Jentas, 350 sider, maj 2020