Hold nu op, hvor er jeg fascineret af “HEíÐA – bonden i fjeldenes dal”, som er en fuldstændig betagende og inspirerende biografisk fortælling om den store personlighed, hyrden og miljøaktivisten Heiða Ásgeirsdottir, der fravælger en lovende modelkarriere i USA, for at overtage driften af slægtsgården på Island. En fortælling, der velfortjent, har fået stor international opmærksomhed. En fortælling af næsten mytisk karakter om at finde hjem og finde sine rødder. Og om at kæmpe for en sag.

Heiða Ásgeísdottír var model i New York med en lovende karriere foran sig. Men da hendes far dør af kræft, tager hun tilbage for at hjælpe til på gården, der har været i familiens eje siden det 12. århundrede. Her skal hun blandt andet tage sig af de 500 får og stedets afgrøder. Hun finder sig omgående til rette i dette ensomme hverv, hvor førehuset på hendes traktor er hendes daglige kontor. Hun fravælger mand og børn, og vier sit liv fuldstændig til driften af gården.

Da der skal bygges et kraftværk i området, træder Heiða ind i miljøbevægelsen og kæmper med hud og hår imod det. Da hun bliver opfordret til at stille op for De Venstregrønne accepterer hun det, for “landbrug og natur hænger sammen” og det vil hun kæmpe for.

Der er ingen tvivl om, at den temperamentsfulde Heiða er et interessant bekendtskab. Det formidler journalisten og forfatteren Steinunn Sigurðadóttir fremragende i denne moderne saga af en bog. Bogens store force er, at den råt for usødet skildrer Heiðas dagligdag, og alle de elementer, der udgør en central del af hendes indentitet: landskabet og slægtsgården, som hun vil gøre alt i verden for at bevare.

Bogen er meget fint og tro mod fortællingens ånd bygget op omkring de fire årstider, og vi får en detaljeret beskrivelse af de mange arbejdsgange på slægtsgården. Men ikke desto mindre springer den lystigt i tid og sted. Denne fragmenterede form gør det svært at holde den røde tråd, hvorfor fortællingen ikke altid griber. Men hvis man holder ud, fanges interessen straks igen, og man læser med stor fornøjelse videre om denne spændende kvindes liv og levned.

Ud over at være fårehyrde viser hun nemlig også en skøn poetisk side af sig selv. På bedste sagavis forfatter hun nemlig skjaldedigte, som læseren også får lov til at stifte bekendtskab med.

Bogen indgår i den nye bølge af værker, der skildrer det elementære liv – en slags tilbage til naturen, dog helt uden at romantisere, som vi for eksempel også har set det i James Rebanks mesterlige “Fårehyrdens dagbog”, som jeg anbefaler på det varmeste. Så hvis man selv har trang til at gå i pagt med naturen, så kan man finde inspiration i den fine fortælling om hyrden Heiða.

Steinunn Sigurðadóttir: HEÍÐA – bonden i fjeldenes dal, Klim, 292 sider, oversat af Mette Fanø, udgivet 29. maj 2020.