“Jenny Pether Bridge var enke, en midaldrende kvinde havde været gift fire gange. Alle ægtemændende var sygnet hen og døde, hun havde været som et egern der stormede rundt i et hjul dag og nat i bestræbelserne på at gøre dem historiske; de kunne ikke overleve det.”

“Natteskov” af den amerikanske kultforfatter Djuna Barnes betegnes som et modernistisk mesterværk. Den udforsker skyggetilværelser, dekandance og homoseksuel kærlighed i 1920’ernes Paris, Wien og Berlin. Det fortættede sprog med de lange komplicerede sætningskonstruktioner fører os dybt ind i den natteskov, som værket symboliserer.

Jenny Pether Bridge er en af romanens omdrejningspunkter. Hovedhandlingen skildrer et trekantsforhold mellem tre af bogens kvindelige hovedpersoner, Robin, Nora og omtalte Jenny. Som det fremgår af citatet, har Jenny været gift – og det har Robin også. Sidstnævnte forlader mand og barn efter en voldsom fødsel, som i dag nok ville kaldes et fødselstraume.

Robin er et flagrende og omflakkende menneske, der ikke kan finde ro nogen steder. Hverken mand, barn eller de to kvinder får nogensinde hold på hende. Romanen starter et helt andet sted, nemlig i Wien, hvor den mandlige hovedperson, Felix, fødes. Han bliver gift med den vilde og serielt utro Robin. Romanen slutter meget symptomatisk i den ny verden USA, hvor de to kvindelige hovedpersoner Jenny og Nora kommer fra.

“Natteskov” er ottende bind i forlaget Turbines nyoversatte klassikere. Den er fremragende oversat af Juliane Wammen, der velvalgt oversætter bogens originale titel “Nightwoods” til “Natteskov, som synes langt mere præcis end den tidligere titel “Nattens skove”. “Natteskov” dækker over lidenskaber, der helst skal foregå i det dunkle. Oversætteren har ifølge sit glimrende efterskrift også reflekteret meget over titlen, og hele værket og dets tematik:

“Vi må altså som læsere forstå, at det kunstige i denne roman er det ægte, og det ægte er det kunstige, gnidningerne mellem det og det andet stilles åbent og stærkt underholdende til skue, og der bliver rokket ved enhver forestilling “det normale” overfor det “frapperende”.”

Romanen, der er fra 1936 er meget aktuel i dag, fordi den skildrer køn og identitet. Ligeledes er skildringen af spændfeltet mellem det kunstige og det ægte en af romanens helt store styrker.

Trods de gribende temaer, forbliver selve karakterne og romanens miljø, overklassen i Europa fra Wien til Paris, mærkeligt fjerne – og kan tillige virke en anelse gammeldags. Det understreges af bogens noget komplicerede, fortættede sprog og de mange passager i kancellistil.

“Natteskov” er en bog, der kræver rigtig meget af sin læser, og man skal have både tid og lyst til at dykke ned i dette forunderlige værk, der regnes for et af den litterære modernismes mest ikoniske værker. Hvis du synes, at du har hørt navnet Djuna Barnes i en anden sammenhæng, så er det fordi, at den afdøde forfatter og DJ’en Maria Gerhardt brugte navnet Djuna Barnes som sit DJ-kunstnernavn.

Bogen indledes med et fremragende forord af forfatteren Kristina Stolz og et noget krukket forord af den amerikansk-britiske poet, nobelpristageren T.S Eliot.

Djuna Barnes: Natteskov, TURBINE, 204 sider, 1. maj 2020, oversat af Juliane Wammen.