Clarice Lispector: Stjernens time
Noget af det, jeg synes, er så specielt ved Gyldendals Skala-serie (ud over de vildt smukke omslag selvfølgelig), er, at jeg får læst litteratur, jeg ikke selv ville have valgt. Selvfølgelig er der nogle klassikere iblandt, som jeg allerede kendte, men mange af udgivelserne er ikke nogle, jeg selv ville have fundet frem til. Det må være Gyldendals Skala-series hovedformål –at levere en samling af genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.
Stjernens time er en noget speciel Skala-bog. Den består af en historie, som Clarice Lispector skrev på sedler, konvolutter og kvitteringer op til sin død, og handler om forfatteren Rodrigo S. M.’s besættelse af den unge pige Macabéa i Rio de Janeiro. En pige som ville gå ubemærket hen grundet sin frastødende fremtoning, uskønne udseende og mangel på intelligens. Men Rodrigo S. M. bliver draget til hende netop pga. hendes mangler, og han skildrer hende på en måde, der gør hende smuk.
Macabéa bor på et usselt værelse i Rio de Janeiros centrum, som hun deler med en anden pige. Varmen, støvet og den altid gnavende sult sætter scenen. Macabéa arbejder som maskinskriverske trods vanskeligheder med at skrive, og hun er kæreste med Olímpico, indtil han forlader hende for Macabéas veninde Glória, som forfører ham med sin vuggende gang. Olímpico slutter forholdet til Macabéa med afskedsreplikken;
”Macabéa, du er som et hår i suppen. Ingen har lyst til at spise den. Du må undskylde, hvis jeg har såret dig, men jeg er oprigtig. Er du såret?”
Hvortil Macabéa svarer; ”Nej, nej, nej! Åh vær rar, jeg vil gerne gå! Vær rar bare at sige farvel med det samme.”
Noget jeg fandt interessant ved denne nye Gyldendal Skala-udgivelse var oversætteren Tine Lykke Prados’ note ’Stort på småt’, som gav fortællingen den forhistorie, der for mig fik den til at blomstre. Hvordan Tine Lykke Prados hver dag tog bussen i Rios dampende gader for at gennemgå Clarices mange lapper med tekst for at sammenholde dem med den udgivne tekst. Hendes ord fik mig til at genlæse Stjernes time og se den med nye øjne.
Efterordet af Karl Erik Schøllhammer gav mig det fulde indblik i Clarice Lispectors forfatterskab og liv, og jeg må erkende, at bogen igen voksede med disse ord og fik Clarices stemme til at fremstå klarere, fuld af humor og poesi. Som han også nævner, blev Clarice af mange anset som en ’svær’ forfatter, men en forfatter, der ved nærmere læsning åbner sit værk på en langt mere enkel og ukompliceret måde end først antaget. Det er en læseoplevelse, du endelig ikke må snyde dig for – hvilket hele Gyldendals Skala-serie er.
Clarice Lispector: Stjernens time, Gyldendal, Oversat af Tine Lykke Prados, 160 sider, maj 2020