“Da han kom tilbage til Oslo efter denne skuffende, ja katastrofale, udflugt til et helt andet liv og væremåde, genoptog han sit gamle liv. Der var ingen vej udenom. Han var jo allerede et fastlagt menneske, 67 år gammel, nyslået pensionist, en forhenværende kriminel, en selvskabt skæbne, ensom, men med en standhaftig udholdenhed på vej mod den endelige afslutning…”

Jeg blev for alvor interesseret i Dag Solstads anmelderroste trilogi om småsvindleren Bjørn Hansen, da jeg så, at den japanske forfatter Haruki Murakami, har skrevet efterord til romanenen med den finurlige titel “Elvte roman, bog atten”. Da Murakami tæller blandt mine yndlingsforfattere, kastede jeg mig straks over værket, og det blev et vidunderligt bekendtskab med den besynderlige karakter, antihelten Bjørn Hansen.

I “Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen” afslutter den prisvindende norske forfatter Dag Solstad sagaen om den forhenværende kæmner og småkriminelle Bjørn Hansen. Bjørn er blevet 77 år, bor i en tarvelig etværelses lejlighed i Oslo. Hans tilværelse lakker stille, men sikkert mod enden.

Men som i de andre bøger, dukker der pludselig karakterer op, som sætter Bjørns ellers så introverte liv i relief. Her er det Bjørns barnebarn, den 20-årige bogorm Wiggo, der gør sin entre i den lille lejlighed med den enorme bogsamling. Han skal læse litteratur i Oslo, og flytter ind. Bjørn har fået en logerende, en ven, en livets lærling og liver klædeligt op. Men, men, men. Da Wiggo bliver kæreste med en kendt blogger, en elitesportsudover, der endorcer kosttilskud, tager historien en drejning. Og mere skal der ikke røbes her.

“Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen” er en meget smuk bog om døden, litteraturen og den aktuelle #mee-too bevægelse. Jeg er dybt imponeret over Dag Solstads evne til at skabe en anti-helt, som både fascinerer og får læseren til at reflektere. Som i de øvrige bind i trilogien bugner fortællingen med referencer til verdenslitteraturen, kunsten og samfundet. Referencer, der vil vække vidunderlig genklang i enhver bog- og litteraturelskers ører. I hvert fald hos undertegnede, som slugte hver en side, hver et ord, hvert et komma råt. Det er både vittigt, klogt og morsomt. Rørende og varmt med en meget, meget fin menneskelig indsigt, der slår fast, at det ikke er tilfældigt, at Dag Solstad betegnes som en af Norges største forfattere.

Dag Solstad (f.1941) modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanen “Roman” i 1987. Han er en institution i norsk litteratur, og har udgivet både romaner, essays, artikler og skuespil. Han er den eneste norske forfatter, der har modtaget kritikerprisen tre gange. Hans værker er oversat til 20 sprog.

Dag Solstad: Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen, Rosinante, 140 sider, 30. april 2020, fremragende oversat af Sara Koch.