Det er svært at være ung. Nogle af de bedste romaner i litteraturhistorien beskriver det skrøbelige unge jeg, der forsøger at finde sig selv og sin egen seksualitet i en fremmed og uforstålig verden. Sådan en bog er Ungdoms sødme.

I midten af 1930’erne er den 15-årige Orvil på sommerferie fra sin forhadte kostskole. Hans far arbejder normalt i Asien, men er hjemme for sommeren. Det samme er hans to storebrødre, som han ikke har noget nært forhold til. Moren er død, en tragedie der præger hans selvværd, hans selvforståelse og hans opfattelse af verden. Orvil har det ikke nemt ved at være sammen med andre, men han har det ikke mere nemmere med sig selv.

Sommerferien med den fremmedgjorte familie tilbringes betegnende nok på et hotel, hvor faren har lejet sig ind. Herfra forsøger Orvil at få dagene til at gå, på en gang plaget af kedsomhed over tidens langsomme gang og underliggende angst for hvor hurtigt sommeren forsvinder og kostskolen nærmer sig igen.

Orvil har det kompliceret. Han er betaget af genstande, kunst, af skønhed og af alt der er gammelt og faldefærdigt. Han tiltrækkes af det smertefulde, men også af nydelsen, og forsøger at udforske sin egen (homo)seksualitet – hvilket bestemt heller ikke gør livet lettere for ham.

Der er ingen der kan opretholde en stiff upper lip som englænderne. Men der er heller ingen, der kan beskrive sorgen bag facaden og alt det usagte, alt det undertrykte og ulykkelige, der bliver holdt nede og væk for at kunne foregive at alt er, som det skal være, som englænderne. Ungdoms sødme er kontrastfyldt portræt af en kontrastfyldt personlighed, der har meget svært ved at folde sig ud.

Forfatteren, Denton Welch, skrev primært selvbiografisk, og Ungdoms Sødme blev udgivet i 1945 og er først nu oversat til dansk. Det er helt på sin plads, og oversætter Theis Duelund er lykkedes ualmindeligt godt med den opgave og med efterordet.

Denton Welch: Ungdoms sødme. 210 sider, Forlaget Sidste Århundrede. Oversat af Theis Duelund, udkom november 2019