// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Victoria Brownlee: Paris. Kærlighed. Ost
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Victoria Brownlee: Paris. Kærlighed. Ost

Skrevet af den 21. april 2020 – 07:43Ingen kommentarer

Ella nærmer sig de 30, har job, lejlighed og en kæreste, som hun forventer snart falder på knæ og giver hende en ring. Men sådan går det ikke. Han vil hellere ud og finde sig selv og har ingen intention om at gifte sig med Ella. Hun bestemmer sig derfor for at rejse fra hjembyen Melbourne til byernes by Paris. Den mest romantiske by i verden, med et knust hjerte i bagagen og med ønsket om at spise ost og drikke vin.

Inden længe møder hun den lokale ostehandler Serge, der udfordrer hende i at smage de mange franske oste. Hun møder nye venner, bliver forelsket i den charmerende Gaston og langsomt kravler Paris ind under huden på hende. Tiden flyver afsted og snart må hun vælge, hvad der skal ske med hendes liv, er hun klar til at forlade Paris?

Bogen om Ella med den skønne titel: “Paris. Kærlighed. Ost” er en virkelig fin og charmerende feelgood-roman. Du får en umådelig trang til ost og lyst til en tur til Paris. Bogen er meget sanseligt skrevet, her er god kaffe, årstidernes skiften, middage på restauranter tilsat rigeligt vin.

Fortællingen er perfekt til en lille flugt fra hverdagen, rundt i Paris´skæve gader, tilsat lidt venskab, forviklinger kærlighed og selvfølgelig: ost!

Bogen er skrevet af Victoria Brownlee, der er født i Melbourne. Hun har rejst meget og skrevet for magasiner. Nu bor hun i Frankrig med sin mand og datter og denne bog er hendes debut. Den er blevet godt modtaget og er oversat til flere sprog.

Victoria Brownlee, Paris. Kærlighed. Ost. Hoi Forlag, oversat af Astrid Lindeloff, 264 sider, 2020

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.