“København er i dag en god forretning. Dens gamle brokvarterer er blomstret op i en ungdommeligt struttende genanvendelse af de gamle arbejderkvarterer og nyt liv i gaderne. Men arkitektonisk og byrumsmæssigt er der endnu ikke meget at fejre i dens nye bydele på de gamle industriarealer og nye havneopfyld. Den sociale variation synes så godt som forduftet.”

Værket “KAPITALEN. København under forvandling” tegner lovende, for forfatteren er arkitekturredaktør ved Politiken, Karsten R. S. Ifversen, og den er illustreret med fotos af den prisvindende arkitekturfotograf Jens Lindhe.

Og den lever til fulde op til forventningerne. Skarpt beskriver den, hvilke konsekvenser Københavns massive byfornyelse har for den stigende ulighed i vores samfund. Om hvordan afstanden mellem rig og fattig forøges på trods af nye højhuse og grønne pladser. Om hvad arkitekturen gør, socialt og økonomisk for byen omkring den.

Som bogens navn antyder, er det kapitalen, der på mange måder bestemmer, hvordan vores hovedstad skal se ud, og hvordan den skal fungere. Vi hører om alle de politiske rævekager og intriger, der ligger bag ved mange af byens byggerier. Vi hører, hvordan de selvgroede, borgerdrevne projekter gang på gang fortrænges af de pengestærke virksomheders signaturbyggerier. Om hvordan vores hovedstad flere steder er en skuesplads for de kapitalstærke virksomheders velgørenhed.

Et godt eksempel er Københavns Inderhavn, det snævre, centrale stykke af havnen mellem Nordhavn og Sydhavn. Her ligger Cirkelbroen og det kommende Vandkulturhuset på Papirøen doneret af Nordea-fonden, Operaen og Kyssebroen skænket af A. P. Møller Fonden og Sankt Annæ Plads og Kvæsthusbroen, hvor hovedparten af financieringen kommer fra Real Dania. De tre fonde har skudt mere end 5 milliarder kroner i byrum og kulturhuse for at vise deres generøsitet og støtte til byen. Det, påpeger Ifversen, kan på mange måder minde om Anders And historien “Stor, større, størst”.

Med andre ord: Har du penge, så kan du få. For det er ikke uden omkostninger, når byrummet ændres. For mens vi lystigt bygger, opfører og udtænker, og samler flere og flere mennesker på samme plads, stiger afstanden mellem rig og fattig. Mellem borger og institution. For eksempel har renoveringen af de københavnske havnearealer ført til lukning af mange selvgroede og borgerdrevne initiativer, som vi for eksempel har set det på Refshaleøen og Papirøen.

Det er ligeledes skræmmende at læse om, hvordan de hovedrige fonde alle har overbudt hinanden for at sætte netop deres præg på København. En konkurrence, hvor Københavns Kommune ikke har kunnet eller villet sige nej til projekter, også selvom det måske ikke har været borgernes ønsker og behov, der var i fokus. Et godt eksempel er, at A.P. Møller Fonden ikke ønskede, at Real Dania Fonden byggede en bro mellem Skuespilhuset og Operaen. Også selvom det på alle måder havde været en fordel for borgerne. I stedet for donerede A. P. Møller Fonden fire broer andetsteds i havnen. Uagtet at der stadig ikke var taget højde for den manglende infrastruktur, der besværliggjorde borgernes adgang til Operaen.

Men bogen viser også den positive side af storkapitalens donationer. For det er oftest smukke arkitekttegnede prestigebyggerier på centrale steder, som de bidrager med. Et godt eksempel er Studio Olafur Eliassons Cirkelbro ved den sydlige ende af Christianhavns Kanal, doneret af Nordea-fonden.

Bogens smukke og indbydende billedside tager os med på den skønneste og mest forunderlige byvandring gennem flere af byens signatursteder – nye såvel som gamle. Sommer såvel som vinter. En gåtur på Langelinje en sommerdag, den myldrende plads foran SMK, cykelture henover Cykelslangen i Sydhavnen, Havnebadene og Amager Strandpark. Det føles fuldstændig som at møde gamle venner at gense disse kendinge, og føle den spirende interesse for alt det nye, der vokser op bag byggepladsernes hegn. At glædes ved tanken om selv at skulle indtage og blive en del af disse områder.

Uanset, hvordan man har det med de store prestigebyggerier eller den arkitektur, som de nybyggede boliger omkring havnen har, så dokumenterer bogen, at havnen er meget mangfoldig kapitalen til trods. Social ulighed til trods.

Bogen er et virkeligt interessant indlæg i debatten om byens og havnens udvikling – på godt og på ondt. Læs den, hvis du er interesseret i arkitektur, byudvikling og i, hvordan kapitalen kan forme et samfund uden at borgene bliver hørt. Jeg er på alle måder blevet langt klogere på min Hovedstad – og på de kræfter, der reelt udformer og definerer den.

Karsten R.S. Ifversen (forfatter) og Jens Lindhe (fotos): KAPITALEN. København under forvandling, Strandberg Publishing, oktober 2019, 280 rigt illustreret.