Susanne Staun genopliver sin excentriske heltinde, adfærdsspykologen og profileringseksperten Dr. Danny Fiske efter en pause på 11 år. Seriens handling udspilles som i de foregående romaner i en nær fremtid i universitetsbyen Cornwell, hvor EU er blevet Europas Forenede Stater, og hvor kønsidentitet er blevet et issue, man skal omgås med største forsigtighed. For kønnet er blevet en slagmark i endnu højere grad end i dag. Kan man ikke begå sig og forstå begreber som ciskønnet, nonbinaritet og fejlkønnet risikerer man at komme galt afsted. Og det kommer Fiske i denne hårdtpumpede fortælling, hvor kvinder voldtages og mishandles under påvirkning af bedøvende narkotika.

Fiske er ekspert i seriemordere og profilering og sammen med sine kolleger vurderer hun, at gerningsmanden skal findes blandt transkønnede. Ofrene er lesbiske, og de er blevet samlet op på lesbiske barer. Fiskes tese er, at overgrebene bliver begået af en transkvinde – altså en mand, der lever og opfatter sig selv som kvinde, lesbisk vel at mærke – og som bliver afvist af lesbiske, idet vedkommende er født som mand, og udstyret med et mandligt kønsorgan.

Dette er på ingen måde en problematik, som Staun griber ud af luften. Det kan man hurtigt forvisse sig om via nettet, hvor biologisk fødte lesbiske kvinder hænges ud som transfober, hvis de ikke vil have sex med transseksuelle, lesbiske mænd. Det er ikke helt nemt at finde rundt i, og der er da også lagt lidt læring ind i romanen, idet Fiske skal have hjælp til at forstå miljøet og termerne.

Det eskalerer i vold og politiske demonstrationer, da nyheden om hendes profilering af gerningspersonen bliver offentligt kendt. Oven i dette er lagt et andet handlingsspor, idet Fiske er noget af en man eater. Hun er en anerkendt forsker og flittig foredragsholder, og her er det nemt at skaffe unge mænd til hurtige knald. Men hun må kæmpe mod anklager om, at hun har udnyttet sin magtposition og seksuelt misbrugt sine såkaldte ofre. Så også her fremskriver Staun tendenser, som vi kender i dag, særligt i kraft af me too bevægelsen.

Staun gør meget ud af at fremstille Fiske som excentrisk, selv ned i en detalje, som hvilke rødvine, der bliver stillet på bordet, når kolleger kommer med pizzaer – som Fiske ikke kan fordrage. Det er flasker til omkring 3.000 kr stykket, og i beskrivelsen af hendes tøjstil og manerer følges dette mønster, hvor karakterens troværdighed er ved at gå fløjten. Men det opvejes af den energi, der driver såvel fortælling og dialog frem i hastigt tempo. Endelig er bogen ganske humoristisk i sin gengivelse af debatten om kønsidentitet, og hvor meget det er kommet til at fylde nogle få år ude i fremtiden.

Susanne Staun: Kønslig omgang. Gyldendal, 307 sider. Marts 2020