Hvis du mangler idéer til gode bøger her under krisen, så har vi kigget i vores reoler og fundet en række ældre bøger frem, som på alle måder er værd at læse eller genlæse her i 2020. Nogle af dem har du sikkert selv stående.

Jeg har lige genlæst Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne, som er et fremragende bud på en thriller, der er så spændende, at den for en stund kan få vores tanker væk fra den truende virkelighed, der omgiver os her og nu. Samtidig er bogen stadig topaktuel, og desto længere man kommer frem imod slutningen bliver den dødeligt aktuel.

Frøken Smillas fornemmelse for sne udkom i 1992, og dannede grobund for den store internationale succes, som forfatteren oplevede i årene fremover. Det blev understøttet af, at romanen blev filmatiseret, instrueret af Bille August. Filmen levede desværre langtfra op til bogen – primært fordi bogens fantastiske, sanselige sprog af gode grunde var umuligt at gengive på film.

Peter Høeg havde allerede da vakt opsigt i Danmark med to tidligere værker; Forestilling om det tyvende århundrede (1988) og Fortællinger om natten (1990). Især sidstnævnte vakte opsigt, og varslede ny prosa i dansk litteratur. Da romanen De måske egnede udkom i 1993 fik den nærmest kultstatus.

Nærværende roman starter med begravelsen af den lille grønlandske dreng Esajas, som er faldet ned fra et isglat tag, en mørk og grå vinterdag. Politiet mener det er et hændeligt uheld, men drengens gode veninde, Smilla, mener, at der ligger en forbrydelse bagved. Frøken Smilla, der er bogens hovedperson, er en enlig kvindelig grønlænder på kontanthjælp. Hun har en fornemmelse for sne, og kan se, at fodsporene på taget ikke stemmer med politiets teori. Hun beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Og så tager handlingen ellers fart, og det går over stok og sten lige frem til romanens slutning.

Uden at røbe for meget, kan jeg godt afsløre, at en række forskere ønsker at bringe en mystisk sten for dagen. Men det er ikke ligetil at bringe denne del af naturen ind i civilisationen. For med stenen følger der også en ukendt orm – en polarorm, som ingen kender konsekvenserne af, hvis den slipper løs. Naturvidenskabens og industrien står i stærkt moralsk dilemma:

“Omkring den udkrystalliseres i dette øjeblik den vestlige naturvidenskabs holdning til verden omkring den. Beregnetheden, hadet, håbet, frygten, forsøget på at instrumentalisere. Og over alt andet, stærkere end nogen følelse for noget levende: pengebegæret”

Her retter Peter Høeg en bidende kritik imod det, der er med til at drive den vestlige civilisation: pengebegæret. Som i enhver krimi er der helte og skurke, og i romanen er det også ret tydelig at se hvem, der er hvem. Dog med få undtagelser, og det er med til at øge spændingensniveauet. Hvem kan stole på hvem?

Læs også romanen på grund af dens fantastiske miljøbeskrivelser, og for dens brede snit af den danske samfundsstruktur i 1990’erne fra de ufattelig rige til samfundets bund. For at opklare gåden bevæger Smilla sig nemlig igennem stort set alle dele af det danske samfund. Alt sammen skildret, så spændingen fastholdes.

Læs den for spændingens og underholdningens skyld, og hvis du er til det, så fordyb dig i dens miljøbeskrivelser og civilisationskritik. I modsætningen til den klassiske kriminalroman lader Høeg raffineret slutningen være mere åben, hvor der er mulighed for forskellige fortolkninger. Frøken Smillas fornemmelse for sne, er værk der fortjener at blive en klassiker i dansk litteratur.

Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne, Rosinante 1992, 11. udgave udgivet den 19. maj 2017, 452 sider.