Michael Ford: Maverick
Uha, hvor er det dog ringe. På papiret en spændende historie om dansk-syrisk pige, som bliver kidnappet i Syrien. Og om hendes dansklærer, en gammel enspænder, som tager ned for at befri hende. Det oplæg kunne der sikkert være kommet en rigtig god spændingsroman ud af. Det gør der bare ikke. I hvert fald ikke i det tilfælde.
Forfatteren bruger alt for meget krudt og plads på at fortælle enspænder-heltens livshistorie og bygge et uforløst drama op mellem ham og en advokat, som han fortæller denne livshistorie til. Det fylder så meget, at der knap nok er plads til at fortælle gidselhistorien. Den jappes igennem. Og vupti. Så er pigen fundet og reddet.
Sikke noget overfladisk japperi og makværk. Bogen skulle være forblevet i forfatterens værksted i mindst et år mere. Enspænderens livshistorie skulle være barberet kraftigt ned. Og der skulle være lukket meget mere op for dramaet i Syrien. Pigens lidelser. Enspænderens søgen efter hende. Og så videre. Så havde det ikke gjort noget, at bogen var blevet 100 sider eller mere længere. For så fik vi faktisk noget aktion, noget drama og noget spænding.
Michael Ford: Maverick. Egolibris, 2020. 278 sider.