I skrivende stund er Danmark og store dele af verden lukket ned på grund af Corona-pandemien. Det har fået os til at kigge nærmere på nogle af de værker i litteraturen, der gennem historien har beskæftiget sig med epidemier. Værker, der beskriver og perspektiverer nogle af de mange dilemmaer af både moralsk og almenmenneskelig karakter, som kriser af denne uhyggelige kaliber kan frembringe.

Hanne-Vibeke Holsts murstenstykke roman “Som pesten” fra 2018 er uhyggelig aktuel. Ja, man skulle næsten tro, at Holst sad med en spåkugle i hånden, da hun skrev romanen. Beskrivelserne af de mennesketomme gader, de nedlukkede butikker og det stingende mismod, svarer fuldstændig til det skrækscenarie, vi mødes af i dag på Danmarks gader og stræder. Alene det, gør “Som pesten” interessant at læse.

Bogens hovedperson, den idealistiske, unge læge Karoline Branner, er netop blevet ansat som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse. Hun er flyttet til Geneve med sin familie, sønnen Hugo på seks år, og manden, den løgnagtige og pigeglade Jasper, for at starte på en frisk.

Men ikke så snart er familien landet på matriklen ved Genevesøen før en dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark og siden kloden rundt. Vi følger den handlekraftige Karoline, der tidligere har været ansat hos læger uden grænser, i hendes kamp for at stoppe pandemien i et system og i en verden, der er præget af politiske rævekager, lyssky agendaer og monstrøse magtkampe. Med fin psykologisk indsigt beskrives det moderne menneske på kanten af katastrofen. Alle har svagheder, der kan udnyttes. Egoismen træder frem. Men det gør modet, og kampen for at handle rigtigt og rettidigt heldigvis også.

Karolines achilleshæl er hendes hashrygende sjuft af en mand, Jasper, som repræsenterer det personlige bedrag på det allerfrytgteligste. Og så har vi ikke sagt for meget. Det sprængfarlige diplomatiske minefelt, som Karoline befinder sig i er frygtindgydende realistisk. Den verdensomspændende sundhedskrise kræver øjeblikkelig handling – men der er andre og ligeså store problemer at slås med: flygtningestrømme, malaria og terrorisme. Hvor skal der prioriteres?

“Som pesten” er en sylespids og spændende politisk thriller, der er en hamrende velresearchet og uhyggeligt vedkommende. Menneskets mangfoldige motivationsstrukturer og beslutningsgrundlagenes mange ansigter nuanceres af bogens omfattende persongalleri og de (vel) mange sidehistorier, der belyser koalitioner mellem racer, nationer og klasser. Opportunister og kynikere sættes under lup, og deres handlinger er mindst ligeså rædselsfulde som pandemien.

Selvom nogle af karaktererne efter min smag er tegnet lidt for sort/hvidt op, så stiller romanen et meget interessant spørgsmål: Hvem eller hvad er det egentlig, der slår mennesket ihjel? Således fremstår “Som pesten” som et yderst relevant indlæg, hvor Holst klædeligt står ved sin politiske holdning, og tør begå et polemisk dementi af, at retfærdigheden altid sker fyldest – også i smørhullet Danmark.

Selvom romanen er meget lang, er den absolut værd at fordybe sig i. Og så er den letlæst, og hamrende underholdende – vi sidder flere gange helt ude på kanten af stolen for enten at træde på speederen eller hugge bremsen i. Så hvis du, som mange andre har god tid, så er denne roman et godt bud på litteratur, der sætter pandemien i perspektiv.

Hanne-Vibeke Holst: Som Pesten, Gyldendal, 2. udgave 2018, 692 sider.