I Torkil Damhaugs nye bog tager han os med til Budapest, som han har været fascineret af gennem hele livet, og her fortælles historien om kampen for overlevelse i den rå, men smukke by, hvor kriminaliteten lever i alle afkroge af samfundet, ikke kun på gaden, men også i kirken og blandt politikerne.

De to hjemløse drenge Karol og Marek lever af at stjæle fra turister i Budapests gader, men en dag stjæler de en taske fra en dame, som de skulle have holdt sig langt væk fra. Tasken indeholder nemlig noget, der er så værdifuldt, at ejerne er villige til at gøre hvad som helst for at få det tilbage – også at begå mord.

På byens universitet er den norske Marlen i gang med sin uddannelse til læge. En dag hjælper hun til i skadestuen, hvor Marek er blevet indlagt efter at være blevet kørt ned. Han er skræmt fra vid og sans og overbevist om, at nogen vil ham til livs. Mens Marlen undersøger ham, stjæler han hendes halskæde – en halskæde, der betyder alt for Marlen, og som har forbindelse til hendes egen dybe hemmelighed. Og en halskæde, hun vil gøre alt for at få tilbage.

Fra da af er Marlen og drengenes skæbne tæt forbundne. Det er dog med livet som indsats at forsøge at hjælpe Karol og Marek, og Marlen har som udlænding ingen forståelse for eller indsigt i, hvilke farer der lurer om hvert hjørne i den tidligere østblok, hvor antisemitisme, fremmedhad, vold og kynisme hersker og gamle regnskaber skal gøres op. Heldigvis får hun hjælp af sin jødiske vejleder Sámuel og hans specielle søster Lili, der hurtigt knytter et stærkt bånd med Marlen. De ved om nogen, hvor farlig Budapest kan være.

Bogen kaldes på forsiden en psykologisk thriller, men det havde jeg lidt svært ved at få øje på. Den er snarere en spændingsroman, men desværre syntes jeg ikke, at den for alvor blev rigtig spændende. Den har bestemt sine momenter med hæsblæsende action, og blodet flyder også, men der er ikke særlig mange overraskelser i bogen, der mere er som et af de mareridt, hvor man hele tiden løber, fordi man bliver forfulgt. Fortællingen om de to drenges kamp for overlevelse og de svigt, som de igen og igen er blevet udsat for, er dog både gribende og dyster, og her kommer historien til sin ret.

Bogen giver også et rigtig interessant indblik i Ungarns historie og de ar, som landets indbyggere har på sjælen på grund af fortidens traumer og synder. Det er også her, bogen titel kommer i spil, for alt for mange vender det blinde øje til kriminaliteten og volden i stedet for at hjælpe de mange skæbner, som kæmper for at overleve. Måske er bogen også forfatterens refleksion over det fremmedhad, som tilsyneladende i øjeblikket vokser sig stærkere i Europa. Har vi ikke lært noget af fortiden, men er dømt til at gentage de samme fejl, fordi vi vælger at se den anden vej, når ondskaben trives og udøves lige for øjnene af os?

Torkil Damhaug, Se den anden vej, Modtryk, 372 sider, oversat af Ilse M. Haugaard, marts 2020