Så fik jeg endelig fingrene i anden fritstående spændingsroman i Skånekvartetten, som ikke overraskende igen viser Anders de la Mottes fremragende talent inden for Nordic Noir-genren. Denne gang tager vi med den nyligt ansatte politichef Anna Vesper og hendes teenagedatter, Agnes, til Skåne på flugt fra en sorg, ingen af dem kan undslippe.

Anna har revet hele sit liv i Stockholm op med rode for at starte på en frisk i en lille by i Skåne. Agnes er på ingen måde tilfreds med valget og nægter pure at tale til sin mor. Da de ankommer til deres nye bolig, det nyligt restaurerede Tabor ejet af familien Vidje, får Anna med det samme en vag fornemmelse af uro på stedet. Hendes mavefornemmelse bliver bekræftet, da de opdager et gigantisk vægmaleri malet af Karl-Jo Vidje, inden han blev blind og dement. Maleriet forestiller en sø omkranset af skov og klipper. En sø, hvor Elisabet og Karl-Jo Vidge for 27 år siden mistede deres 19-årige søn Simon.

Det er ikke nemt for Anna at blive inkluderet i den lille by og især ikke i en stilling som politichef – en stilling der naturligt skulle have gået til en i byen. Anna har en følelse af, at der bliver løbet om hjørner med hende, og da den gamle Elisabet Vidje hentyder til, at Anna skal genoptage sagen om Simons død, opdager Anna, at ikke alt er så idyllisk, som byen lægger op til. For hvad er det for en hemmelighed, de alle prøver at skjule?

Den svenske krimiforfatter Anders de la Motte er eminent til at skabe den rette mængde idyl og uhygge, efterhånden som vi bevæger os ind i det skånske landskab. Efterårssorg er en roman med en langsom spændingskurve, så hvis du er til krimier med fuld fart over feltet, er den ikke noget for dig. Er du derimod til en spændingsroman, der langsomt kryber ind under huden på dig, med et intelligent og uigennemskueligt plot, der folder sig ud som bladene på en rose, må du endelig tage fat på Skånekvartetten.

Anders de la Motte: Efterårssorg, Oversat af Louise Urth Olsen, 495 sider, marts 2020