Kort sagt er det her en af de bedste og også mest syrede fortællinger om dansk politik i nyere tid. Ikke bare fordi forfatteren beskriver livets gang i et parti, som – især i sin egen selvopfattelse – er noget helt andet end andre partier. Men også fordi forfatteren meget nøgternt blot beskriver hvad han ser og hører.

Læseren må selv drage konklusionerne, da forfatteren primært fremlægger sine observationer fra knap 10 måneder i hælene på Alternativets daværende leder Uffe Elbæk fra august 2018 frem til folketingsvalget i juni 2019.

Vi får ikke trukket ned over hovedet hvad det så er udtryk for, når Uffe Elbæk eksempelvis primært har følgeskab af en lille kerne af 3-4 rådgivere og tilsyneladende aldrig rigtig sparer med den øvrige partiledelse eller lytter til hvad andre folkevalgte eller menige medlemmer af partiet har at sige.

Mest klart kommer det til udtryk i en situation under folketingsvalgkampen, hvor en gruppe folketingskandidater og kampagnefolk sidder i ét lokale og lufter deres frustrationer, mens Elbæk og hans håndgangne mænd sidder i et andet lokale lige ved siden af – og kører deres eget løb.

Det er nu også ret nemt selv at drage konklusionerne og konstatere, at vi her har at gøre med et parti, som er lige så topstyret og har lige så mange angrebsplaner mod sine politiske venner og fjender i skuffen, som alle andre. Som spinner lige så hårdt som alle andre. Og hvor topledelsens respekt for baglandet er lige så lille som i mange andre partier.

Alternativets univers af veganere, hippier, flippere og andet godtfolk er så anderledes end de sfærer mange af os andre færdes i og hvordan medlemsskaren er sammensat i andre partier. Det er for mange af os bare et helt andet univers.

Derfor er det meget prisværdigt, at Morten Reimar bruger meget energi på at beskrive folks påklædning og fremtoning. For vi har her at gøre med specielle typer. I længden bliver det dog en anelse for meget, når der skal bruges hele halve sider på beskrivelsen af en person. Men omvendt så får vi også tegnet personen op. Og beskrivelserne indeholder ofte også oplysninger om personens politiske synspunkter og forhistorie.

Selvom man aldrig kunne drømme om at stemme på Alternativet, så kan det stærkt anbefales at læse bogen, da den er hamrende sjovt skrevet. Fuld af hamrende morsomme observationer og scener. Og så giver den et unikt indblik i et hjørne af dansk politik, som er svær at forestille sig, hvis ikke man har været der – eller læst beretningen fra en, der har været der. Og det har Morten Reimar.

Morten Reimar: Uffe mod magten – en dagbog i hælene på revolutionen. Momenta, 2020. 368 sider.