Der er mange romaner, hvor man ikke må afsløre slutningen. I Gardells Til minde om en betingelsesløs kærlighed må man ikke afsløre begyndelsen. Det vil jeg så lade være med, men det var en overraskelse – en overraskelse, der både definerer hovedparten af romanen, men også hvordan den skal forstås som værk. Og dét er jeg faktisk ikke helt færdig med – at forstå.

I centrum for denne autobiografiske roman – der i den grad leger med grænsen mellem digt og virkelighed – står forfatterens mor, Ingegärd. Hun er af stærkt religiøs baptist-familie, men vil ikke lade sig nøje med den traditionelle plads i et kvindefag. Hun vil være fri, læser sig psykolog og ender med at gifte sig med Bertil. Sammen skal de realisere drømmene, men Bertil har ikke tænkt sig at opgive sin karriere for som lovet at gå hjemme og passe børnene. Og friheden? Den tager Bertil selv, ved at stikke af med en anden kvinde og lade Ingegärd sidde tilbage med fire børn.

I denne delvist religiøse, delvist dysfunktionelle familie vokser Jonas så op med sine søskende. Han er en kvik dreng, men også en dreng der har svært ved at navigere i den komplicerede familie og i andre menneskelige relationer. I skolen bliver han på den mest hjerteskærende måde mobbet, og som voksen har især faren svært ved at acceptere hans homoseksualitet.

Til minde om en betingelsesløs kærlighed er en søns fortælling om sin komplicerede og alligevel beundringsværdige mor, om hvor svært det er at holde sammen på en familie, hvor det vigtigste aldrig bliver sagt, og om det altoverskyggende smertelige tab demens er, når den rykker ind i en familie og sletter både erindringer, forstand og forståelse. Der er nogle vanvittig smukke takter i denne bog, men jeg har desværre flere gange svært ved at navigere i den, både når en lille sidehistorie kommer til at tage magten over den store fortælling, men også i feltet mellem fiktion og biografi. Hvor meget er digt, og hvor meget er (Jonas’) sandhed?

Jonas Gardell: Til minde om en betingelsesløs kærlighed. 570 sider, Turbine. Oversat af Karen Fastrup, 2019