Scientology, Syvende Dags Adventistkirken, Jehovas Vidner og Moon-bevægelsen er eksempler på sekter, der gør krav på at have den absolutte sandhed. Alle har karismatiske ledere, der overbeviser andre om den ’sande’ vej. Og alle har de skarpe skel mellem dem og os.

I sekten lever man efter skarpt definerede regler og idealer, som adskiller sig fra omverdenens. Man har svar på tilværelsens store spørgsmål og er sammen med ligesindede. Det oplever romanens hovedperson Sofia Bauman, der efter at have afsluttet sine universitetsstudier tiltrækkes og fascineres af Franz Oswald, lederen af bevægelsen Via Terra.

Her er en gruppe mennesker samlet omkring troen på, at verden er ude af balance og, at stress og giftstoffer er ved at ødelægge menneskeheden. Det skal en række teser om selvindsigt og personlig udvikling rette op på. Sofia tryllebindes og tager imod et tilbud om et job på herregården Via Terra, der ligger på en øde og stormomsust ø i den svenske skærgård.

Ganske hurtigt dæmrer det dog for hende, at noget er galt. De stramme regler i fællesskabet kan næsten ikke undgå at blive overtrådt, og straffen falder prompte: benhårdt fysisk arbejde, små rationer mad og drikke og kun lidt søvn er nogle af de midler, der tages i brug for at disciplinere.Det går op for Sofia, at hun er fanget. Herregården er et fængsel med Oswald som sadistisk og psykopatisk enehersker. Oprøret mod ham spirer, men han er eminent til at frarøve sektmedlemmerne deres selvtillid og bag de elektriske hegn og pigtråd bliver fortvivlelsen større.

Beskrivelserne af den manipulerende indoktrinering, og den stress, det udløser, virker isnende autentisk. Og forfatteren har som mangeårigt medlem af Scientology personlige erfaringer at skrive ud fra. Der er en klar og effektiv spændingsopbygning med Sofias stigende desperation og Oswalds stadigt mere paranoide og kontrolfikserede omverdensforståelse. Det opvejer den lidt tyndbenede beskrivelse af, hvorfor New Age-sekten er så dragende. Man forstår, at lederen er stærkt karismatisk, men er det virkelig nok? Der er ikke gjort meget ud af de teser, som er sektens filosofiske grundlag, og det gør det svært at leve sig ind i, hvorfor livet i Via Terra er så dragende. Hvor kommer begejstringen fra? Hvad udløser den blinde tillid og det opslugende engagement? Det får man ikke svar på.

Mariette Lindstein: Sekten på Tågeøen. Gyldendal, 478 sider. Oversat af Signe Lyng