Der er nogle bøger, som man instinktivt ved, at man bare må læse. “Dyr for viderekomne” er én af dem. Alene titlen er lovende. Det samme er den helt enkle kridhvide forside. Her kommer en lille, ganske almindelig and svømmende i al sin uanselige prægtighed.

Bogens otte noveller er ligeså fremragende som forsiden. Mesterligt og med knivskarp psykologisk indsigt sættes det moderne menneske og deres komplekse livsvilkår under lup. For der er meget på spil, når mennesker skal fungere sammen i alverdens mulige og umulige konstallationer.

Hver enkelt novelle repræsenterer en dyrerace og/eller et zoologisk særpræg, og indledes med et citat, et readymade om det pågældende dyr:

“Bier og sommerfugle finder deres føde usædvanlige steder. De sidder ofte ved vandpytter, fordi de drikker næringsrigt vand. Som et foto, taget af en forsker, der arbejder i Puerto Rico, viser, kan de sågar finde på at sidde på krokodillens hoveder og opsuge deres salte tårer.”

Disse karakteristika, som altid bærer en fabelligende eller symbolsk værdi, spejles raffineret, men meget indirekte i novellerne. Det er op til læseren selv at finde en sammenhæng.

Novellerne er meget forskellige, men centrerer sig alle om, hvad der sker under overfladen, langt nede i menneskets dyriske underjeg. Sproget er enkelt, levende og lader karakterernes tanker og handlinger flyde afsted – ofte i en sprælsk stream-of-consciousness. Det giver et genialt sindbillede på personernes ambivalente relationer, og deres ofte tvangsprægede og sære natur. Som for eksempel i åbningsnovellen, der spot-on beskriver kompleksiteten af en sammenbragt familie, hvor en ekskones tyranni driver fortælleren til altid at fotografere og dokumentere alle børnenes egendele.

“Hun husker ombytningsaktionen før afrejsen. En uges ferie med tøj fra den fjendtlige lejr, det kan kun sammenlignes med den stress, en livvagt oplever, når paven eller præsidenten spontant beslutter at blande sig med folkemængden.”

Novellerne bliver nærmest adfærdsstudier i, hvordan det moderne menneske agerer og reagerer i en kompleks verden, hvor der skal tages stilling til uendeligt mange situationer. Situationer som ofte er alt for tunge til, at det enkelte menneske, kan bære at forholde sig til dem. Det sørgelige, det grådlabile, det ubærlige, det angst- og sorgfyldte er i fokus.

“Dyr for viderekomne” er hamrende god, fordi den så præcist rammer alt det, vi allerhelst ikke vil tale højt om, det vi allerhelst vil glemme og gemme af vejen. Den er så hudløs, at man krummer tæer flere steder, fordi den virkelig rammer plet, og viser menneskets dyriske sider, vores tvangshandliger, vores angst. Vores vrede, jalousi og forfald. Vores skam og skyld, når vi forsøger at undgå at snuble i livets mange benspænd.

Det eneste men, for der er naturligvis et men, er, at Eva Menasses knivskarpe satiriske undertone til tider bevæger sig lige på grænsen til det fordømmende. Og dermed holdes bogens personer ud i lidt for strakt arm til min smag. Andre vil elske dens geniale måde at spejle mennesker i dyr – at se den menneskelige psyke gennem et prisme af dyrefakta.

Men når det er sagt, er “Dyr for viderekomne” både sjov, melankolsk og mystisk og på alle måder værd at læse. Hamrende velskrevet og medrivende.

Eva Menasse modtog den prestigefyldte Österreichiser Buchpreis for “Dyr for viderekomne”. Det er hendes første bog på dansk, og jeg håber, at de øvrige bliver oversat, så man kan læse mere af denne fremragende forfatter.

Eva Menasse: Dyr for viderekomne, Jensen & Dalgaard, november 2019, 326 sider, oversat fra tysk til dansk af Inge Nissen.