Når man læser “Fårehyrdens Dagbog” er det svært ikke at idyllisere eller romantisere over hyrdens frie liv, fordi det er så fascinerende beskrevet af Rebanks. Men Rebanks falder aldrig i den grøft. Han skildrer sne, kulde og strid regn samt døde dyr og blod, men også sol og glæder – altså alt det, som en hyrdes liv består af.

Rebanks er først og fremmest fårehyrde, men tillige historiker og ansat i UNESCO. Fårehyrdens Dagbog er en dokumentarisk beskrivelse af livet som fårehyrde i bjergene i Lake District, England. Rebanks kalder den en dagbog. Det er den dog ikke, og der er heller ingen kronologi. Han vælger klogt at skrive om en sommer, et efterår osv. Bogens opbygning dækker dermed fint det cykliske, der er i et liv med fårene og naturen.

Hver årstid indeholder de samme begivenheder. Det passer fint til Rebanks pointer – nemlig at alle fårehyrder er en del af en lang tradition, hvor de hver især udfører deres pligt: At passe godt på fårene, at værne om de gamle traditioner og ikke mindst at bevare naturen, så der kan avles får. I lighed med denne tanke, skildrer han livet med sin farfar, far og egne børn. Han er blot et led i en lang kæde.

Interessant er også Rebanks skildring af to konfronterende natursyn – det moderne industrisamfunds forbrug og nydelse af naturen over for fårehyrdernes brug og værnen om naturen, så den kan forblive velegnet til fåreavl med frie græsarealer. Det natursyn, det moderne menneske har, opstod i romantikken i løbet af 1800-tallet. Her begyndte man at betragte bjerge og den vilde natur som smuk. Det får Rebanks til at konstatere at: “der kommer aldrig turister her, når det står ned i stænger eller er et helt andet land om vinteren.” I modsætning til dette skriver han: “vores relation til landskabet handler om at være her i tykt og tyndt – og når fårene har brug for det”. Han ved godt, hvad han foretrækker. Han har boet i London og det brød han sig ikke videre meget om. Han skriver: “Det var ikke sådan mit liv skulle være” og han slutter bogen med at skrive: “Det er mit liv. Jeg ønsker intet andet”.

Bogen er fascinerende læsning. Også selvom den på ingen måde idylliserer fårehyrdens liv, men skildrer de store vanskeligheder, der møder fårehyrden f.eks. ved læmningen i det tidlige forår. Alligevel drager de engelske bjerge og det frie liv som fårehyrde. Så meget at jeg kunne overveje et karriereskifte.

En anden væsentlig årsag til at læse værket er, at i en verden, der er fuld af falske nyheder og spin, repræsenterer Rebanks skildringer ægthed og autenticitet. Alt det der mangler i den moderne verden. Samtidig har han evnen til at gribe læseren og skabe spænding, så vi oplever fårehyrdernes meningsfulde og samtidig slidsomme dagligdag f.eks. når fårene drives ned fra bjerget, når de skal hjem og plejes.

Læs dette væsentlige værk om et truet liv i en engelsk udkant, truet af turisme og alt hvad der følger med den moderne civilisation. Den eneste risiko er, at du får lyst til at springe ud som fårehyrde!

James Rebanks: Fårehyrdens dagbog – en fortælling fra de engelske bjerge, Strandberg Publishing, oktober 2019, 270 sider, oversat af Juliane Wammen.