Jeg holder uendeligt meget af Dostojevskijs forfatterskab, der mesterligt og med sjældent stor indfølelse og psykologisk indsigt skildrer randeeksistenser og samfundets udsatte. Hovedværkerne “Forbrydelse og straf”, “Idioten” og “Brødrene Karamazov”, er alle væsentlige bidrag til verdenslitteraturen, og deres samfundskritik og sociale indignation er desværre stadig højaktuel.

Derfor var min begejstring også meget stor, da jeg så, at Gyldendal har valgt at genudgive og nyoversætte den russiske mesters debutroman fra 1846. Nemlig den gribende og hjerteskærende “Stakkels mennesker” (som tidligere har heddet “Fattige folk” og senest “Arme mennekser” i Ejner Thomassens oversættelse).

Dostojevski skrev romanen, da han var midt i tyverne, og den blev modtaget med usædvanlig stor begejstring i de russiske litterære kredse. Og det forstår man godt – hans fokus på mennesker tæt på bunden af samfundet var helt unik. Og kritikken af det totalitære zaristiske samfund og dets behandling af de udsatte var modig ud over alle grænser. Og bevirkede da også, at Dostojevskij blev deporteret til Sibirien.

“Stakkels mennesker” består af en brevudveksling mellem den fattige og forældreløse syerske Varvara Dobroselova og den forarmede embedsmand Makar Djevuskjin. Makar har forelsket sig i Varvara, der bor lige over for ham. Selvom Varvara inviterer Makar på besøg fortrækker han kommunikere via breve. Gennem deres brevveksling kommer vi helt tæt på de usle forhold, som de begge lever under, og samtidig får vi et stærkt indblik deres triste skæbner.

“Men De ved jo slet ikke endnu, hvordan her ser ud. Forestil Dem en lang gang, mørk og sandt at sige noget snavset. På højre hånd er der kun den bare væg, men på venstre er der dør efter dør, som på et hotel, hele vejen hen. Ja, og alle disse værelser er så lejet ud, og de er alle sammen meget små, men der bor både to og tre sammen i dem. Man skal ikke forvente nogen orden her – det er det rene Noahs ark!”

Varvara er kommet i ulykke, mens hun har boet hos slægtning efter sin mors død. Makar bor på et lejet værelse, og prøver at spare op til små kærlighedsgaver til Varvara. Da Varvara af nød gifter sig med manden, der har krænket hende, brister hele Makars verden.

“Stakkels mennesker” er en gribende og meget læsværdig perle af en roman, og den slår flere af de socialkritiske temaer an, som kommer til at karakterisere Dostjojevskis forfatterskab.

Romanen er oversat af Tine Roesen, som er lektor i russisk litteratur og ekspert i Dostojevskijs forfatterskab. Hun har også skrevet et fremragende efterskrift til romanen.

Fjordor Dostojevskij: Stakkels mennesker, Gyldendal, december 2019, 262 sider, oversat af Tine Roesen.