Life of Pi er en usædvanlig bog. Den handler dybest set om drengen Pi, hvis familie vælger at flytte fra Indien til Canada engang i 70´erne. De sætter deres zoologiske have til salg og tager de af dyrene, som skal til det amerikanske kontinent, med sig på et skib.

Jeg afslører ikke handlingen i bogen ved at sige, at skibet forliser på vejen, og at kun Pi overlever, dog sammen med en zebra, en hyæne, en orangutang og en tiger. Det er altså trangt med plads på redningsbåden, og det er såklart ikke en sikker redning at være på en redningsbåd, når der er en tiger med ombord. Men her starter bogen dog ikke. Vi stifter gennem en lang, men bestemt ikke kedelig eller irrelevant, indledning bekendtskab med Pi og hans familie og andre betydningsfulde mennesker omkring ham, og så selvfølgelig med den zoologiske have og hans viden om og forhold til dyrene.

Denne indledning former den historie, som Pi fortæller om hændelserne ombord på redningsbåden. Slutningen er heller ingen hemmelighed, for historien om tiden på redningsbåden fortælles af Pi mange år efter, så han overlevede altså mødet med havet og tigeren. Det ved vi allerede på de første sider, så om han lever eller dør på redningsbåden er altså ikke omdrejningsmomentet i historien. Det er derimod sammenfletningen af hans forestillinger om verden, som de er formet i indledningen, og hans temmelig hårde møde med den verden ombord på redningsbåden. Mere hverken kan eller skal fortælles her.

Bogen er bestemt værd at læse, både fordi historien er så anderledes end hvad man ellers får fingrene i, og så fordi den er virkeligt godt skrevet. Den har da også indkasseret en Man Booker Prize i 2002. Den er oversat til dansk og netop udkommet som paperback på People´sPress.

Yann Martel, Life of Pi, 2002, 319 sider.