// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rebecca Preisler Ahmad: Nansensgadeportrætter
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Rebecca Preisler Ahmad: Nansensgadeportrætter

Skrevet af den 3. april 2020 – 05:54Ingen kommentarer

Nansensgade er en af Københavns mange historiske gader. Den løber mellem Gyldenløvesgade og Bartholinsgade i Indre by i København. Den er en af de gader, der blev etableret på området udenfor den tidligere Nørrevold, der forsvandt efter at Københavns befæstning blev opgivet. Gaden er opkaldt efter Frederik den 3.s trofaste borgmester i København, Hans Nansen, der var en af de ledende personer under Københavns belejring (1658-1660).

Kvarteret blev hastigt opført i 1870’erne, og beskrives af blandt andre Herman Bang i den fremragende roman “Stuk”. Gadens spændende historie er dog ikke debutanten Rebecca Preilser Ahmads ærinde i den lille bog Nansensgadeportrætter. Her er fokus rettet mod det liv, der i dag leves i den ikoniske gade, der må betegnes som en af Københavns mest hippe kunstnergader.

Forfatteren bor selv i gaden, og hendes tilknytning og begejstring for området er tydelig. Hun har har interviewet seks af gadens beboere, og gennem dem tegner hun et portræt af den café- og restaurantspækkede gade, og dens eksistenser.

Mest interessant er skildringen af ildsjælen Hans Jørgen Brøndum, som stod bag det legendariske Brødums Forlag i Nansensgade 41. Forlaget var specialiseret i at udgive meget smukke bøger, og undertegnede anmelder har købt flere fremragende værker hos ham.

Bogen har nok primært interesse for beboere i Nansensgade, eller folk, der af forskellige grunde har færdedes i den spændende gade. Mig fanger den ikke for alvor.

Rebecca Preisler Ahmad: Nansensgadeportrætter, Forlaget Reol, februar 2020, 125 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.