Boris Pasternaks ’Doctor Zhivago’ er på mange måder i centrum i Prescotts roman. Den udkom første gang i 1957, er en af romankunstens store klassikere. Handlingen udspilles i en af de mest turbulente perioder i Ruslands historie, starten af det 20.århundrede med revolution og verdenskrig. I fortællingens centrum står en intens kærlighedshistorie, men de kommunistiske magthavere brød sig ikke om Pasternaks gengivelse af den russiske revolution og borgerkrigen samt dens vægt på individuel frihed.

Bogen blev modarbejdet og forbudt, men smuglet ud af landet af en italiener ansat ved Radio Moskva, som havde forbindelse til den venstreorienterede forlægger Giangiacomo Feltrinelli. Han modstod pres fra Sovjetunionen og udgav romanen på italiensk, og derefter blev den hurtigt en international bestseller. Året efter blev Pasternak tildelt Nobelprisen i litteratur, men han måtte opgive at modtage den på grund af repressalier fra myndighederne. To år efter døde han af lungekræft.

Forløbet omkring Pasternaks roman, myndighedernes modstand, udsmuglingen og udgivelsen i Italien er det ene handlingsspor i ’Alt hvad vi var’. I det andet spor følger vi en gruppe kvinder, der i slutningen af 50’erne arbejder i OSS (Office of Strategic Services, forløberen for CIA). Vi oplever, hvordan nogle få af dem bliver udvalgt og trænet til at indgå i efterretningstjenestens egentlige arbejde – de hemmelige missioner – i stedet for det mere kedelige kontorarbejde. De skal bidrage til en propagandakrig mod Sovjetunionen.

I slutningen af 50’erne rasede den kolde krig, og USA var på hælene. Sovjetunionen var foran i kapløbet om at komme ud i rummet, og amerikanerne var desperate efter propagandasejre. Her var litteratur og kunst våben og ’Doctor Zhivago’ var oplagt at bruge. For hvad er det for en styreform, der undertrykker så stor kunst? I al hemmelighed blev Feltrinellis manuskript oversat til russisk og smuglet ind i landet. Det er der en herlig beskrivelse af i romanen, og den skulle være sandfærdig. På Verdensudstillingen i Bruxelles i 1958 deltog forklædte CIA-agenter som repræsentanter for Vatikanet på dennes stand. Her fik de kontakt til russiske gæster, som lod sig friste af at kunne få bogen med til hjemlandet.

I bogens vestlige spor, med fokus på de kvindelige agenter, sammenvæver Prescott en fortælling om spirende feminisme, kærlighed mellem kvinder og mellem kvinder og mænd, samt forræderi og rænkespil. Stilen er næsten dokumentarisk og helt usentimental på trods af store menneskelige dramaer med fatale følger for flere af de involverede.

’Alt hvad vi var’ er en velstøbt og stærk fortælling med afsæt i historiske begivenheder. De faktuelle begivenheder bliver bagtæppet for skæbnefortællinger med stærke kvinder i centrum. Det er kvindernes bog. De er heltene, uanset om vi er i Vesten eller i Østblokken, og Prescott hylder dem stilsikkert og bevægende.

Lara Prescott: Alt hvad vi var. Modtryk, 3831 sider. Oversat af Iben Mondrup