Jeg har det med at gå i en stor bue uden om danske debutkrimiforfattere, fordi der er så mange virkelig gode og garvede krimiforfattere, man kan læse i stedet. Alligevel var der noget ved Jæger, som fangede min interesse og heldigvis, for Walther Rebernik har skrevet en imponerende og velkomponeret debut.

Hannah arbejder som specialkonsulent for politiet. Et job hun har fået gennem sin veninde Lene, der selv er politikommissær ved Rigspolitiet. Hun får til opgave at undersøge, hvor chefanklager Patrick Nordstad er forsvundet hen. En kendt kriminel ved navn Radic er blevet fundet banket ihjel på toilettet i Københavns Byret efter en retssag, han havde vundet, og Patrick Nordstad var den sidste, man så gå ind på selvsamme toilet.

Samtidig er der røre i Københavns kriminelle miljø. Den balkanske ekssoldat Rato har fået at vide, at flere overhoveder i de andre bander, han kontrollerer, er blevet dræbt af en ukendt person, og han må erkende, at det er på tide at flytte sine forretninger andetsteds. Han må handle hurtigt, for alt tyder på, at han er den næste på jægerens liste. Spørgsmålet er bare, om det er det eneste, Rato har at frygte. Fortiden har det nemlig også med at indhente én før eller siden.

Der sker ufatteligt meget i Jæger, i et meget højt tempo. Jeg er ret imponeret over, hvor mange historier og detaljer Rebernik har fået med i den kun 372 sider lange bog, og det med virkelig interessante karakterer. Det er tydeligt at læse, at Rebernik kan sit kram, hvad angår retssystemet og de kriminelle karakterer, han skildrer, og det gør, at selvom Jæger er en noget ekstrem historie, så virker den på sin vis meget troværdig. Jeg håber, at Rebernik er i fuld gang en efterfølger, for jeg er slet ikke færdig med at læse om Hannah, Markus og Lene.

Walther Rebernik, Jæger, Byens forlag, 372 sider, november 2019