// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Magnus Montelius: Otte måneder
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Magnus Montelius: Otte måneder

Skrevet af den 2. februar 2020 – 06:45Ingen kommentarer

Montelius’ roman ’Otte måneder’ udkom i september 2019, og det er nu offentliggjort, at den modtager Palle Rosenkrantz-prisen for bedste udenlandske spændingsroman i 2019. I den anledning anmelder vi den her på Bogblogger.dk. ’Otte måneder’ udspilles i et populært miljø for flere af tidens spændingsbøger, nemlig i de snørklede politiske magtcirkler med spil mellem spindoktorer, ministre, embedsmænd og journalister. I Danmark har Peter Mogensen og Niels Krause-Kjær forsøgt sig inden for den genre med lidt svingende held.

Montelius har en sikker hånd og styrer stringent fortællingen frem mod det endelige plot og afsløringen af hvem, der som en sikker dukkefører har manipuleret adskillige af historiens vigtigste aktører. Helt i tidens ånd tager ’Otte måneder’ afsæt i mistanke om en russisk aktion, der skal udvide imperiets magt. Der skal foregå noget stort i Sverige, fortæller CIA den svenske efterretningstjeneste Säpo. Og der begynder faktisk at foregå nogle mystiske ting.

Eksempelvis får romanens hovedperson, freelancejournalisten Nina Wedén, noget af et scoop, da hun afslører, at den socialdemokratiske udenrigsminister besøger en prostitueret i Berlin. Han må gå af, og Nina har en klar forventning om, at den sensationelle historie omsider vil give hende et fast arbejde. Det bliver dog ikke i medieverdenen, men som pressechef for Jakob Weiss, den nye udenrigsminister. Et topjob er faldet ned i hendes turban til stor overraskelse for hende selv, journalister og embedsmænd. Men hun gør det topgodt, og den nye selvsikre, karismatiske og visionære udenrigsminister får en fantastisk start i medierne. Ikke mindst ved befrielsen af en ung kvinde, der har været holdt som gidsel i Østeuropa.

Men der er noget som ikke stemmer. Politisk er Weiss et ubeskrevet blad. Han er ikke vokset op i den socialdemokratiske bevægelse, og derfor har regeringen haft en konsulent til at lave et grundigt baggrundstjek på ham. Han undrer sig. Der er nemlig otte måneder i Weiss’ liv, som ingen kan gøre rede for. Han var udstationeret i Usbekistan, da han forsvandt. En anonym person kontakter ham, men afgår ved døden inden et møde mellem de to. En embedsmand begår selvmord. Og nogle bryder ind i konsulentens lejlighed.

Det bliver gradvist tydeligere, at der er noget om det tip, som CIA har givet Säpo. Bagmændene skyr ingen midler for at fremme egne interesser, og politikere og embedsmænd kæmper indædt om indflydelse og magt. Dette rænkespil er eminent beskrevet og virker realistisk. Ikke mindst i kraft af at ingen af de involverede er 100% moralsk perfekte. De fristes, de har ting med i bagagen og er ikke så entydige, som man kunne tro ved første blik. Montelius lader sig ikke friste af effekter som unødvendig splatter og vold, for at gøre historien mere kulørt end nødvendigt. Her er fokus på magtspil, og hvordan det påvirker de mennesker, som søger magten. Handlingen skrider logisk og stille og roligt frem mod en nervepirrende afslutning. Der er således mange gode grunde til, at den er kommet helt i top i konkurrencen om Rosenkrantz-prisen.

Magnus Montelius: Otte måneder. Modtryk, 485 sider. Oversat af Anders Johansen