Så kom den sidste bog i Lilja Sigurdardóttirs fremragende Reykjavik noir-trilogi omsider, og hvilken afslutning du har i vente! Vi er syv år længere henne i denne nye bog, og meget er sket i hovedpersonernes liv. Agla sidder i fængsel, Sonja er væk, og de ellers benhårde personer, der styrede både narkokartellet og den økonomiske kriminalitet, er blevet ældre og har ikke den sammen magt som før. Et er sikkert; Lilja Sigurdardóttir holder læseren fanget og klar til en meget dramatisk afslutning.

Der er gået fire år, siden Sonja pludselig forsvandt med Tómas og efterlod Agla alene og hjerteknust i det store tomme hus, Agla netop havde købt til dem. Agla selv afsoner en dom for økonomisk svindel i kvindefængslet Hólmsheidi og nærmer sig sin prøveløsladelse. Lige inden hun bliver løsladt, møder hun kvinden Elísa, som er stofmisbruger og sidder inde for at smugle narko ind i landet. Den ellers så følelseskontrollerede Agla finder sig mod sin vilje i en situation, hvor hun ikke kan lade være med at drage omsorg for den unge kvinde.

Freelancejournalisten Maria er blevet skilt fra sin mand og fyret fra sit job. Hun besøger jævnligt Agla i fængslet for at finde ud af mere om de store bagmænd i svindelsagen. Agla er tavs, lige indtil den dag hvor hun har brug for Maria til at undersøge en stor aluminiumssag. En sag, som aluminiumskongen Ingimar er indblandet i.

Sonja har overtaget narkomarkedet i London, og Tómas er på kostskole. Hun er frygtet af alle de små fisk i narkoverdenen og har måttet betale prisen for at få det ry. Da nogen er ved at overtage hendes marked, bliver hun nødt til at handle hurtigt. Pludselig er hun tilbage i Reykjavik, og hendes veje kan umuligt undgå at krydse Aglas.

Samtidig vil teenageren Anton gerne overraske og imponere sin kæreste på hendes fødselsdag. Han vil springe noget i luften, og til det skal han bruge en masse sprængstof og en udløser. Som søn af Ingemann er penge ikke et problem.

Buret er nok den af de tre bøger, som egner sig bedst til at blive læst selvstændigt. Der er gang i hele spændingspaletten med narkosmugling, økonomisk svindel, kærlighed, mord og forræderi. Det eneste negative ved bogen er, at der skal læses godt 80 sider, før Sonja kommer på banen. Agla, Maria og Ingimar kan sagtens bære hele historien, men jeg savnede bare at høre noget mere til Sonja og Tómas.

Lilja Sigurdardóttir er virkelig god til at skrive om troværdige, interessante karakterer, man har lyst til at høre mere om, og med den cliffhanger hun afslutter med, kan det jo være, vi får nogle af dem at se igen i en ny bog. Om ikke andet kan jeg glæde mig over, at Reykjavik noir-trilogien kommer på tv i nær fremtid.

Lilja Sigurdardóttir: Buret, People’s Press, 333 sider, januar 2020