Der gik ikke længe, fra jeg havde afsluttet den første bog i Lilja Sigurdardóttirs Reykjavik noir-trilogi, før jeg måtte kaste mig over denne toer. Det er heldigvis fordelen ved at komme sent i gang med en serie, at der er flere at begynde på, så snart den første er læst. For lykkes det omsider den smukke Sonja at slippe ud af kløerne på alle de mennesker, der vil hende ondt, og kan hun skabe en tryg fremtid for sin søn Tómas?

Sonja er flygtet til Florida med sin femårige søn, Tómas, for at slippe væk fra de narkobagmænd, hun var kommet i kløerne på. De rejser fra sted til sted for ikke at efterlade sig for mange spor. Hvad Sonja dog har glemt at tage højde for, er, at Tómas savner sin hund i Danmark og ikke forstår konsekvenserne af at gå på nettet. Før Sonja har mulighed for at reagere, er Tómas kidnappet, og Sonja bliver nødt til at tage tilbage til Island og fortsætte, hvor hun slap, hvis hun vil se ham igen.

Samarbejdet med den snarligt pensionerede tolder Bragi skal genoptages, og Sonja finder sig endnu engang fanget i en fælde, hun umuligt kan undslippe, og med endnu dårligere odds end hidtil. Hendes tur til London bliver kun gjort værre, da hun pludselig får al opmærksomhed rettet mod sig selv. Båndet strammes hurtigere, end Sonja kan følge med, og hun befinder sig i en apatisk tilstand tæt på at give op. Samtidig i Island vil Agla gøre alt for at få Sonja tilbage på en noget desperat facon. Hun har ikke fortalt Sonja om sine problemer med retsforfølgningen, eller at hun faktisk er så velhavende og har forbindelser til Sonjas hovedproblem, at hun vil kunne hjælpe hende ud af kniben.

Snaren foregår om muligt i et endnu højere tempo end Fælden. Sonja befinder sig i den ene ekstreme situation efter den anden, efterhånden som hun bevæger sig længere ud ad den kriminelle løbebane. Det er ikke længere kun sig selv, men også Tómas, hun bringer i fare. Jeg havde stor sympati for den situation, Sonja var havnet i, og heppede på hende stort set gennem hele bogen – bortset fra de gange, hun er så tæt på at bede Agla om hjælp og alligevel holder det for sig selv. Jeg synes, at Lilja Sigurdardóttir formår at holde kvalitet og spænding på samme høje niveau som i Fælden, og det er bestemt ikke en ulempe, at Båndet udkommer denne måned.

Læs også anmeldelsen af den første bog i trilogien; Fælden

Lilja Sigurdardóttir: Snaren, People’s Press, 321 sider, marts 2019