Familietragedier, engelske landskaber samt ny og gammel kærlighed, der krydser veje, er gengangere i Lucinda Rileys omfattende forfatterskab, og hendes seneste roman, “Sommerfugleværelset” skuffer på ingen måde på indholdet. Jeg var glad for at læse romanen og følge personernes udvikling, for der er ingen, der bliver skånet for at forholde sig til en barsk virkelighed. Er det søgt? Måske, men det er rigtig god underholdning.

Vi møder familien Montague med de to rivaliserende brødre, Sam og Nick, hvis mor, Posy, en 70-årig kvinde, lever i sit forfaldne barndomshjem, Admiral House. Amy er Sams forsmåede kone, som bliver smigret af en interessant forfatter. Hun fortjener også noget lykke i det liv, hun lever under kummerlige forhold med Sam, der notorisk hutler sig igennem tilværelsen. Tammy bliver Nicks nye kærlighed, som må tage livsomfattende beslutninger for at få manden, hun elsker.

Vi følger Posys liv fra barn i Admiral House, hvor hun levede som enebarn af sin mor med franske aner og den far, hun forgudede. Desværre satte krigen en stopper for den lykkelige barndom, hvorefter hun måtte leve sit liv hos sin farmor og senere komme på kostskole. De beslutninger, hun og moderen traf i den tid, giver efterdønninger i hendes familie mange år senere, og giver hende også ubehagelige overraskelser, da hun lægger an til at sætte det grandiose hus til salg.

Vold med døden til følge bliver en del af fortællingen, og det giver romanen bid – der kommer noget på spil, som ikke kun er blødsødent og sentimentalt. Lucinda Riley er mester i at lægge spor ud til os læsere, som vi kan gisne om, men først forløses efter mange sider. En roman på 520 sider er en tung sag at give sig i kast med, og læseren bliver nødt til at holde tungen lige i munden for at overskue dem, der ikke hører til familien Montague. Dertil tålmodighed med at forstå deres rolle. Sladdertanten Marie eksempelvis gør ikke en særlig figur i historien, og det fornemmes, at hun også er til irritation for bogens persongalleri, så hun er ret overflødig. Men det store persongalleri kommer til sin ret, når trådene udredes til sidst.

På bogblogger.dk kan du finde flere anmeldelser af Lucinda Rileys romaner: Anmeldelser af Lucinda Rileys romaner.

Sommerfugleværelset, Lucinda Riley, Cicero. Oversat af Ulla Lauridsen. 520 sider. Udgivet januar 2020