“I Danmark er lyskilden så vigtig, fordi vi opholder os så meget inden døre – lyset definerer vores liv.”

Det kan både påvirke vores humør og vores helbred. Det regulerer vores døgnrytme. Det afgør om planter visner hen eller gror. Lyset er på alle måder essentielt for livet på jorden. Det er måske forklaringen på, hvorfor så mange danske designere og arkitekter har beskæftiget sig med at skabe kunstige lyskilder.

Nu udkommer der for første gang en bog, der udelukkende fokuserer på dansk lampedesign, som samtidig giver en fremragende introduktion til lampernes særlige designhistorie, der også bliver til et spændende stykke kulturhistorie. Med afsæt i 1920’erne og frem til i dag, sættes lamperne ind i deres samtid, og dermed fortælles historien om skiftende designidealer gennem de sidste 100 år. Det er virkelig spændende læsning, der ikke blot vil interesse designinteresserede, men også alle dem, der er interesseret i dansk kulturhistorie.

De indledende kapitler tager os hele vejen med tilbage til tiden, hvor glødelampen revolutionerede vores muligheder for at indrette hjemmene med kunstigt lys. Fra udviklingen af olie- og gaslamper til de elektriske glødepærer, der fulgte med funktionalismens indtog i Skandinavien til Philips Hue lyskilder, der kan følge dagslyset.

For en historieentusiast som mig er det for eksempel spændende at læse, at de elektriske gadelygter på Kongens Nytorv lyste første gang på kong Christian den 9. og dronning Louises guldbryllupsdag den 26. maj 1892. Her åbnede det første københavnske elværk i Gothersgade, og gjorde det muligt for kongefamilien og de allerførste få danske hjem, som for eksempel klunkelejligheden, at få elektrisk lys ind i stuerne.

Men det var først i 1920’erne, at arkitekten og lysmageren Poul Henningsen for alvor revolutionerede designet af de kunstige lyskilder med sine legendariske PH lamper. De var ikke blot meget smukke og skulpturelle, men de skabte også det ultimative blændfrie lys. Siden fulgte mange berømte arkitekter og designere såsom Arne Jacobsen, Olafur Eliasson, Cecilie Manz, Verner Panton, Finn Juhl, Piet Hein og Jørgen Utzon efter, Alle har de givet deres bud på den ideelle lampe, og mange af deres designs står i dag som lysende ikoner.

Interessant er det også, at Malene Lytken lader designerne selv komme til orde, og vi får historien bag hver enkelt lampe, og forstår hvorfor udformningen af dem, blev som den gjorde. Pantons ikoniske månependel er for eksempel tænkt til at være brugerinddragende, fordi folk selv kunne dreje lamellerne og på den måde bestemme lysmængden. Louise Campbell skabte den smukke og poetiske pendel Collage, hvor skærmenes smukke gennemskårne mønstre er minutiøst forskudte. Det betyder, at de filtrerer lyset på fineste måde, som minder om solstråler. På den måde får man fornemmelsen af ægte dagslys.

Bogen er meget smukt udført, og det er en stor og berigende oplevelse at komme med på designernes lysende rejser. Min eneste anke er, at de indledende historiske afsnit er sat med alt for lille og alt for tæt skrift, og derfor er man tilbøjelig til at springe dem over. Og det er ærgerligt, da netop de afsnit giver et meget spændende og relevant historisk perspektiv på designerernes fortællingerne om deres lamper.

Men når det er sagt, så er bogen et must have, hvis man er det midste interesseret i design, kunsthåndværk og kulturhistorie. Bogen er også den oplagte “coffee-table-bog” fordi forsiden er malerisk smuk.

Malene Lytken: Danske lamper, november 2019, Strandberg Publishing, 272 sider, rigt illustreret.