Da Mikael Wivels biografi “Penslen og pistolen – om maleren Jens Adolf Jerichau” udkom troede jeg et øjeblik, at den handlede om billedhuggeren af sammen navn. Altså den Jens Adolf Jerichau, som var en af 1800-tallets mest betydningsfulde kunstnere, og som blandt andet skabte den imponerende David skulptur, der står foran Vor Frue Kirke i København.

Men biografien handler om Jerichaus barnebarn, maleren Jens Adolf Jerichau, som betegnes som en af de væsentligste personer i dansk kunst i det 20. århundrede. Han døde for egen hånd, kun 25 år gammel, men nåede at producere imponerende mange billeder af en helt overrumplende originalitet. Et sjældent kunstnerisk talent, som ville være blevet en af Danmarks største, hvis blot han havde fået et længere liv.

Selvom man ikke kender kunstneren, kan man roligt læse denne mesterlige biografi, som er baseret på en årelang forskningsindsats. Den er begået af kunsthistorikeren dr. phil. Mikael Wivel, der med dette værk åbner op for en helt ny del af den danske kunsthistorie, som det på alle måder er værd at stifte bekendtskab med. Mesterligt fortæller den historien om hele kunsterslægten Jerichau. Samtidig bliver det fortællingen om et genis alt for korte liv, og hans fremragende efterladte værker.

Wivel fortæller så medrivende, at siderne næsten vender sig selv. Samtidig er den virkelig smukt produceret. Malerierne får velfortjent lov til at fylde stort set ligeså meget som teksten, og gerne i helsidesformater. Det er det rene guf! Samtidig er den smukke billedside med til at understrege historien om den unge danske himmelstormer, der blandt andre imponerede selveste Picasso.

“Penslen og pistolen” er på alle måder et gribende værk, der giver denne alt for oversete danske kunstner en velfortjent plads i kunsthistorien.

Mikael Wivel: Penslen og pistolen. Maleren Jens Adolf Jerichau, Strandberg Publishing, 2019, 496 sider, rigt illustreret.