Den katolske kirke har ansatte, der er nogle værre nogen. Det har de seneste afsløringer af fortielserne af ex-skandaler overbevist os om. Desuden er der hele balladen om forbuddet mod prævention, som ikke ligefrem begrænser AIDS-epidemien i Afrika, tætte venskaber med diverse bloddryppende sydamerikanske diktatorer og så vedholdende rygter om hjælpende hænder til nazister, der havde brug for en ekspresbillet ud af Europa efter anden verdenskrig. Den katolske kirke er med andre ord altid parat til at levere stof til mere eller mindre opdigtede konspirationer a la Umberto Eco eller Dan Brown.

Her kommer Judasbrevet ind, for tilsyneladende blev Jesus ikke forrådt for 30 sølvpenge af Judas. De virkelige hændelser var noget anderledes og er beskrevet i de dokumenter, som Judas har efterladt sig. Dokumenter som tiden har bevaret og som ved en tilfældighed arves af den smukke unge Afdera. Hun jagtes derfor af et fanatisk, hemmelig og morderisk katolsk broderskab, som vil gøre alt for at sikre at dokumenterne fra Judas ikke kommer til offentlighedens kendskab. Det giver både anledning til en masse rejseri, en hel del mord og lidt kærlighed.

Den historie er såmænd godt nok fortalt selvom stereotyperne befolker bogens sider: Kvinderne er smukke, de katolske konspiratorer er onde og grusomme – og bedstemødre er milde og livskloge.

Det kunne man såmænd leve med en dag på stranden – for inderst inde elsker vi en god konspiration. Men nu er hylden til romaner med katolske konspirationer efterhånden noget overfyldt. Specielt når bogen, som det er tilfældet med Judasbrevet, ikke er specielt nyskabende. Og så kan jeg ikke slippe den tanke, at hele præmissen om at verden ikke er præcis som den er beskrevet i biblen, nok er sivet ind hos de fleste læsere af denne slags bøger.

Dan Brown har ikke levet forgæves og *har* introduceret tanken om, at cykelhandleren henne om hjørnet kunne være en direkte slægtning til den historiske Jesus – og mere historisk orienterede læsere ved, at det hele blev handlet af i Nikaæ i 325.

Så mens Judasbrevet hverken er værre eller bedre end andre populærhistoriske konspirationsromaner, så er temaet bare for slidt efter flere års bombardement af fantasifulde bøger om tempelriddere og katolske hemmeligheder.

Eric Frattini er født i 1963 i Peru. Han er forfatter til den internationale bestseller La Santa Alianza og en af Spaniens mest respekterede journalister.

Eric Frattini, Judasbrevet, Politikens Forlag, 444 sider, April 2010, Oversat fra spansk af Kirsten A. Nielsen