Toni Morrison er en af de vigtigste amerikanske forfattere i det 20. århundrede. Hun modtog nobelprisen samt Præsidentens Frihedsmedalje, og det er derfor naturligt – og velkomment! – at Politikens forlag har valgt at genudgive fire af hendes værker i kølvandet på hendes død i eftersommeren 2019.

Et af disse værker er gennembrudsromanen Salomons Sang. I Michigan vokser Macon Dead med tilnavnet Milkman op som søn af en driftigt forretningsmand og et veg mor. Selvom vi er i nordstaterne trives racismen og segregeringen i bedste velgående, selvom borrettighedsbevægelsen begynder at røre på sig. Milkmans far flygtede fra nordstaterne efter at dennes far var blevet dræbt af hvide, der ønskede hans lille succesfulde farm i århundredes begyndelse. Slaveriet var måske afskaffet, men de hvides herrementalitet var ikke.

Milkman lærer sin fars søster Pilatus – ja, navnene i denne roman betyder noget – at kende, selvom hans far ikke vil vide af hende. Slægtens historie gemmer på mange traumer, og dem kan man ikke afsværge sig. Før eller siden stikker de hovedet frem igen, for USA’s historie er også en historie om undertrykkelse, slaveri og de sortes forsøg på at finde deres egne ben.

Det får alt sammen liv i Morrisons smukke prosa i en fortælling, der strækker sig over mange år og mange skæbner. Her er både de fornuftige og de gale, de smukke og de grimme. Dem på livets solside og dem, der trækker skyggen med sig uanset hvorhen de går. Morrison fortæller, så det rammer lige i hjertet, både når det er grumt og når det er smukt.

Salomons sang er en moderne klassikere, og det er der en grund til.

Toni Morrison: Salomons sang. 372 sider, Politikens Forlag. Oversat af Ida Elisabeth Hammerich, 2019