Hvis man lige har født eller kender nogen tæt på, der har, må man straks kaste sig over Cecilie Linds langdigt “Mit barn”. Gribende og helt uden filter beskriver bogen den kaskade af følelser, man gennemlever, når man lige er blevet forældre.

Med “Mit barn” skriver forfatteren Cecilie Lind sig ind i den stigende mængde af litteratur, der skriver om fødslen og det at blive mor på godt og ondt – og uden nogen for for idyllisering. Der er ødelagt mellemkød, glæde, smerte og det fuldstændig overkørte sind og den overtrætte krop, der balancerer på en knivsæg af vanvid, fryd og tårer.

Moderskabet forherliges på ingen måde, selvom det fremstilles som en mirakuløst glædelig og altomvæltende begivenhed. Det er både en velsignelse og en forbandelse. Følelser der nok kan genkendes af alle, der er blevet forældre.

Cecilie Lind kalder bogen for en digtsamling, men det er nærmere en slags knækprosa, hvor Lind blot bryder linjen. Hun lader dog enkelt ord stå helt alene, og det er med til at understrege bogens budskaber og temaer.

Lind arbejder meget sofistikeret med modsætninger: “jeg er utæt, det er så fint”. Stilistisk benytter hun sig også af gentagelsen med hvilket hun understreger jeg-fortællerens frustrationer og smerter.

“Mit barn” er også en fremragende brugsbog, som jeg vil anbefale til alle kommende og nybagte forældre og deres omgivelser. Desuden er den et godt fundament for at skabe diskussion og refleksion og yderligere forståelse mellem de to parter, mand og kvinde.

“Mit barn” er en intens og personlig beretning om det væld af inderlige følelser, som en fødsel medfører, og den uendelige kærlighed som moderen føler for sit barn: “hans eksem er som et rosenkrat, han er den sovende skønhed”.

Jeg er dybt betaget af den inderlighed og kærlighed Lind formår at udtrykke for sit nyfødte barn. Elegant giver hun moderskabet en stemme, som trænger dybt ind i hjertekulen. Den perfekte julegave til nybagte forældre.

Cecilie Lind: Mit barn, Gyldendal, september 2019, 136 sider.