Under Fremmed Himmel af nordirske David Park er kåret af Irish Times som Book of the Year. Og det forstår man godt. Den er både gribende og knugende, og beskriver fuldstændig fremragende den isnende og uhyggelige forfrysning som tab, sorg og personlige tragedier, kan forårsage. Mesterligt benytter Park et dybfrossent, snedækket vinterlandskab, som ramme for fortællingen. Alt er nedfrosset, og ordvalget gennemisner læseren, der allerede fra romanens start får fornemmelsen af, at den ikke vil ende godt.

I dette ufremkommelige, uigenkendelige landskab indleder den midaldrende, middelmådige fotograf Tom en køretur fra Belfast tværs over Nordengland for at hente sin søn, Luke, der studerer ved universitet i Sunderland, hjem til jul. Alle lufthavne er lukket på grund af snevejret, og den influenzaramte Luke er alene tilbage på kollegiet. At hente ham i bil, synes at være den eneste løsning.

Turen bliver et tilbageblik på Toms liv, og undervejs gengives hans tanker, der er lige så dystre, som vejret er koldt. Hans ældste søn, Daniel, er død af en overdosis narkotika, og det plager Tom, der føler sig som en fiasko som far. Det intense, indfølende og fantastiske sprog varsler død og ulykke, og vi læser Toms fortælling med meget bange anelser og bankende hjerte.

I starten skildres Tom som en almindelig mand, med almindelige sorger og glæder. Han er en omsorgsfuld ægtemand, og udadtil virker alt lykkeligt. Men det viser sig, at Tom er langt fra glad og tilfreds med sig selv. Han kan ikke komme sig over sønnens død, og han bruger sit kamera som et skjold til at gengive livet med, uden at han selv kommer for tæt på.

Bilturen bliver en slags pilgrimsrejse, hvor der er mulighed for reflektion og erkendelse, og siden en form for forsoning med fortiden.

Der er aldrig skyggen af ynk eller sentimalitet. Kun ægte, rå følelser, der beskriver et alment traume, og alle de bebrejdelser man gøre sig, når man mister en af sine kære. Kunne man have gjort noget for at ændre det? Tom finder frem til en form for svar eller forløsning, som ikke skal røbes her. Og heldigvis er der en vis form for trøst at hente i denne intense fortælling, hvor nærværet og intimiteten er sjældent set.

Titlen Under fremmed himmel, på engelsk Travelling in a Strange Land, henviser raffineret både til det landskab som isen, kulden og sneen har forandret. Men den hentyder også til en søn, der er blevet helt anderledes, fremmed af sit misbrug. Sidst men ikke mindst anslår den bogens hovedtema – den fremmedgørelse og forstening, som indefrosne følelser kan medføre.

Park er en eminent fortæller og beskrivelsen af Tom er hjertevarm og har en sjældent set dybde og sjæl. Samtidig imponeres man over de mesterlige litterære greb og brugen af symboler. Sneen, isen, det fremmede landskab er ganske vist velkendte og store symboler i litteraturen. Men Parks brug af både det konkrete og mentale snelandskab som et billede på sorg og fremmedgørelse er både genialt og rammende. Et smertens isnende vidnesbyrd, et sorgens forfrosne råb, der brøler ud til os og rammer os med flere hundrede kilometer i timen.

Bogen gøres endnu mere vedkommende ved, at der angives links til Toms køreturs playlister. Og det kan kun anbefales at høre dem, mens man læser bogen. Derudover er der taget en række fremragende fotografier i forbindelse med bogen. Det er et samarbejde mellem David Park og fotografen Sonya Whitfeld. Den smukke og interessante billedserie kan også finde på nettet. Også de giver en ekstra dimension til bogen.

David Park er født i Belfast og har vundet flere priser for sit mesterlige forfatterskab. Med “Under fremmed himmel” er fire af romanerne nu oversat til dansk. Læs, læs, læs.

David Park: Under fremmed Himmel, Jensen & Dalgaard, oktober 2019, 200 sider, oversat fra engelsk til dansk af Signe Lyng.