Helerens håb er tredje bind i serien om Den trofaste bror. I dette bind møder vi Adale, som er på flugt med fire børn på kontinentet Dritra-Ristra. De er alle kasteløse og er derfor ekstra udsatte. De er eftertragtet i riget Campot, men snart er de søgt af andre kræfter uden for landet. Dritra-Ristra synes særligt inficeret af mørke kræfter, hvor både dødemagere og kannibalmagere hersker hensynsløst.

Balt er på en personlig mission i en søgning efter andre overlevne tårnriddere, men da han støder på den lille gruppe, må han endnu en gang hjælpe de udsatte og svage. Der går ikke længe, før Balt opdager, præcist hvor specielle og værdifulde børnene er. Til Balts store overraskelse tvinger Adale ham til at blive ædru, så han bedre kan beskytte og vejlede dem. I takt med dette plages Balt i stigende grad af dagdrømme, hvor en af mørkets guder søger at plage Balt fra en af helvedesdimensionerne.

Igennem disse dagdrømme hører vi om Balts baggrund, og hvordan han udviklede sig fra den misrøgtede og misbrugte lille dreng, Bastian, til Maltus Mashallaron, den yngste tårnridder nogensinde, som senere bliver til Blodhungeren, som førte tårnriddernes orden til falds, inden han dukker op mange år senere som en fordrukken pukkelryg.

Denne roman adskiller sig fra de to første på mere end en måde: Store dele af dette bind foregår i flashbacks i drømme, hvor vi hører især om Balts forhistorie og tilblivelse. Og så er denne roman ikke afsluttet. Den slutter uforløst midtvejs mod Balts, Adales og børnenes mål.

Der er ikke nær så meget lemlæstelse og andre grufulde beskrivelser af tortur som i de første to bind, til gengæld hører vi om det forfærdelige misbrug, en fader udsætter sine to børn for. Så der er ubehag og gru på en helt anden måde end i de to foregående romaner i serien. Det fungerer godt, og det passer glimrende ind i både Balts personlige rejse, hvor han nu bliver ædru og er kommet så meget længere mod genrejsning og bod, og i de tre binds struktur og indhold.

Kokkedal skriver high fantasy med en gennemtænkt world building, der favner meget. Man kan godt mærke, at han gerne vil skrive flot, og det virker også for det meste. Helerens håb har, ligesom de andre bind, mange og fyldige beskrivelser og handlinger, der når ind under huden på læseren. Vi hører om menneskets grumme og mørke sider, men vi hører også om håb og kærlighed, som igen og igen viser sig at være stærkere.

Serien om Den trofaste bror, er fængende dansk fantasy. Og det gælder ikke mindst Helerens håb, der både fortsætter i samme høje stil og bidrager med noget nyt og noget dybde. Det er fantasy, som jeg igen og igen vil anbefale fantasyfans, der ikke er sarte.

Læs tidligere anmeldelser af de to første bind, I døden og videre og Ørkenrose.

Jacob Kokkedal: Helerens håb. Ulven og Uglen, november 2019. 549 sider.