Eugenides nyder anerkendelse i USA og Storbritannien især på baggrund af romanen ’Middlesex’, som han modtog den prestigefulde Pulitzerpris for.

Novellesamlingen, der er hans første, rummer noveller fra 1989 til 2013. Der er 10 fortællinger, hvis hovedpersoner alle er amerikanere. Man kommer ikke til at kende nogle af dem specielt indgående, for personkarakteristikkerne er sparsomme. Det er gennem dialog og handlinger, deres personligheder træder frem, og det er en effektiv måde at frigøre dem fra tid og sted – de kommer til at række ud over et afgrænset område og bliver eksempler på noget generelt i vores tid.

Det er svært at finde et fællestræk ved novellerne. Personerne har affærer og økonomiske problemer, de kæmper med deres identitet, med kønsroller og jalousi, og så er der en god dosis mandlig krise. Men der er dog antydning af en rød tråd, idet flere af personerne ikke har opnået det, de gerne ville i livet. Deres nutid står ikke mål med fortidens håb. Den unge og ambitiøse lyriker har eksempelvis opgivet sine skrivedrømme og tyr nu til kriminalitet for at finansiere sit samtalekøkken.

Det kan lyde lidt vel tungt og depressivt, men det er det ikke. Der er en dejlig underspillet humor i flere af historierne, og så er et par af novellerne simpelthen ypperligere. Enhver med ambitioner om at skrive, må kunne finde inspiration ved at studere dem. Det er svært at sætte fingeren præcis ned på, hvad forfatteren gør, men ’Donor’ og ’Lufpost’ er små mesterværker.

I førstnævnte møder vi Tomasino, der har rundet de 40 år, og nu skal have et barn. Og det skal være nu! Men ’de bedste soldater har forladt felten’, som det står. Det er kun ynkelige tabere, der er tilbage på markedet, så hvad gør man. Der må afholdes en insemineringsfest den dag, ægløsningen sker. Venner og bekendte inviteres, og Tomasino vil bare knaldes.

Helt anderledes er stemningen i ’Luftpost’. Mitchell og Larry rejser i Thailand, men førstnævnte er syg og ligger i strandhytten med udsigt til oceanet. Når han altså ikke er på potten på grund af diarre. Han faster og indtager kun the for at uddrive de baciller, der påfører ham smerte og tyndskid. Samtidig skriver han breve til sine forældre om den dannelsesrejse han er på, og hvordan han arbejder på at rense sit sind for alt uvedkommende. Han bliver svagere og svagere, og vennen Larry er mest til at hænge ud med de andre rygsæksrejsende på stranden. Mitchell er døende, og det er isnende beskrevet, hvordan han gradvist bliver mere diffus uden, at han selv eller de nærmeste omkring ham, erkender at han er i overhængende livsfare. Nyd de to fortællinger og resten af de indsigtsfulde noveller.

Jeffrey Eugenides, Andenhåndsvidne, 2019, Gyldendal, 303 sider