Klara Hveberg: Læn din ensomhed langsomt mod min
Rakel har aldrig haft en rigtig ven. Hun ser alt i tal og bokse og har svært ved at interagere med andre mennesker. Den dag hun forelsker sig, er det tal, hun må ty til for at bære savnet. De skridt der er mellem hende og ham. Dagene. Timerne. Årene.
Rakel er et matematisk geni, og da hun flytter til Oslo, møder hun den noget ældre matematikprofessor Jakob, som arbejder på at skrive en roman om Sofja Kovalevskaja. De forelsker sig i hinanden og indleder et hemmeligt kærlighedsforhold. Et forhold der er dømt til at mislykkes, fordi Jakob er gift og har børn og ikke ønsker at lade sig skille. Han lover hende dog, at det en dag skal være dem. Når børnene ikke længere er små.
Da Rakel bliver syg, bliver det sværere og sværere at ses, og hun må bruge alle sine kræfter på at være noget for Jakob ved de korte møder, hun har med ham. Årene går, og dagen for starten på deres liv sammen nærmer sig. Hun bliver nødt til at sætte en dato. Et skæringspunkt for den dag, hvor han må vælge mellem sin familie og hende.
Dette er en kærlighedshistorie, der på sin vis strækker sig gennem tid og handler om tilblivelsen af en roman om den første kvindelige matematiker Sofja Kovalevskaja, født i 1850, og hendes kærlighed til matematikken og sin langt ældre vejleder. Og så er det en historie om Rakels store kærlighed til ord, tal og Jakob. Der er så meget kærlighed og samtidig så meget ensomhed foldet ud på bogens 297 sider, at det godt kan blive en smule tungt.
Læn din ensomhed langsomt mod min er sådan en bog, der bliver bedre efter endt læsning, når man har haft nogen tid til at bearbejde alle de indtryk, bogen efterlader. Jeg var overrasket over, hvor positivt et aftryk den efterlod, efter den var læst. Mens jeg læste den, blev jeg nemlig ret irriteret over, hvor naiv, uskyldig og hjælpeløs Rakel var, og det har da heller ikke forbigået min opmærksomhed, at forfatteren nok har set sig selv i Rakel, da hun skrev. Når det er sagt, kunne jeg faktisk godt lide den langsomme rytme i fortællingen og de sanseindtryk, ordene gav mig.
Klara Hveberg: Læn din ensomhed langsomt mod min, Turbine, 297 sider, oktober 2019