// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ditte Okman: #tyndogrig – det, jeg taler om
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Fortællinger, Humor, Livsstil

Ditte Okman: #tyndogrig – det, jeg taler om

Skrevet af den 18. januar 2020 – 06:06Ingen kommentarer

Når du søger på Ditte Okman, dukker hun i første omgang op som foredragsholder og radiovært. Hun var vært på Radio 24syv’s populære ”Det, vi taler om”, som nu er flyttet til BT og i dag er Danmarks næstmest populære podcast efter ”Mads og Monopolet”. Men før det er hun mere kendt for at være pressemedarbejderen for Venstre, der i 2012 måtte forlade partiet, fordi hun på Facebook havde svinet både politikere og medarbejdere til. Nu har nu skrevet en bog, der lægger sig meget fint op ad den populære podcast.

Ditte Okman er en sjov pige. Der er gang i den, når hun er på banen, og hun har en mening om rigtig mange ting. Den ugentlige podcast ”Det, vi taler om” handler også i aller højeste grad om den sladder og det kulørte stof, der traditionelt har hørt til i ugeblade som eksempelvis Se & Hør og lignende udgivelser. Det gør bogen også – krydret med relevante anekdoter fra hendes eget liv. Det er der sådan set ikke noget galt i. Hun lover absolut ikke mere, end hun holder, og interesserer du dig for prinsesse Alexandras ekskæreste, en ung sangers affærer eller hvordan det går med deltagerne i De Unge Mødre, så må bogen ligge temmelig højt på din ønskeliste.

Der er dog et lille ’aber dabei’, hvis nu dit liv tilfældigvis ikke roterer omkring hvilken skuespiller, der har bollet med hvem, eller om en pige fra ’Divaer i junglen’ er blevet set stangvissen på et værthus i Aalborg. Ser du, Ditte Okman tror nemlig ikke på dig, hvis du siger, du ikke følger med i disse menneskers liv. Det gør hun et meget stort nummer ud af allerede i starten af bogen. Så ikke alene har hun en mening om alt. Hun har også en mening om dig, hvis du ikke har en mening om det, hun har. Og det kan jeg godt blive lidt søvnig over. Lad mig forklare hvorfor.

Jeg har aldrig set et eneste afsnit af ’Divaer i junglen’ eller ’De Unge Mødre’. Ikke fordi jeg føler mig bedre end andre mennesker, eller fordi jeg mener, det er ’under mit niveau’ eller lignende. Eksempelvis indrømmer jeg nemlig gerne, at jeg har set ’Robinson-ekspeditionen’ – både danske, amerikanske og australske udgaver. Jeg har heller aldrig set ’Paradise Hotel’. Hvad endnu værre er – og her må jeg sende en personlig undskyldning til den kære Okman – så har jeg heller ingen tanker om at begynde at se det. Koncepterne interesserer mig simpelthen ikke. Mine døgn er i forvejen lidt for korte til, at jeg kan nå alt det, jeg synes, jeg bør nå. Derfor er det med stor sikkerhed ikke disse programmer, der kommer til at klemme sig ind i min kalender. Jeg føler simpelthen ikke, jeg får noget ud af det. Til gengæld har jeg lyttet til et par enkelte afsnit af podcasten. Det er ganske underholdende. Men det er personerne og deres kommentarer, der kan være underholdende. Det er ved Gud ikke emnerne – i hvert fald ikke for mig.

I bogen skriver Okman om en lang række forskellige mere eller mindre interessante synspunkter – i bedste podcast-stil. Og derfor er hun faktisk tro mod sit produkt og undertitlen på bogen ’det, jeg taler om’. Og hun er til tider meget underholdende i sit sprogbrug. Eksempelvis reagerer hun på en bekendts advarsel mod brug af botox på følgende måde: ”Hvorfor kan kvinder ikke bare lukke lagkagehullet i stedet for at mase egen langpattede moral ned over andre?”

Hun skriver også: ”Engang blev jeg dumpet af en fyr, jeg var så forelsket i, at jeg lagde mig i min seng og så et helt Tour de France. Hver dag, når jeg vågnede, satte jeg mig op, greb remoten og stirrede hele dagen på flere hundrede voksne mænd på cykel rundt i Frankrig. Jeg kendte ikke en eneste af rytterne, men blev med dagene grebet af stemningen og fandt min favoritrytter. Men jeg lå bare. I et mørkt rum kun oplyst af fjernsynets skær. Til gengæld tabte jeg knap fem kilo den første uge, så lidt kom der da ud af det …” Ja, undskyld, sådan noget er jo i princippet ikke morsomt, men det er sjovt skrevet. Og det forstår Okman sig i den grad på.

Jeg tror, du skal have en naturlig interesse for det – skal vi sige – ’lette stof’, hvis du skal blive rigtig glad for denne bog. Til gengæld vil jeg sige, at hvis du er glad for en god historie om de kendte (og – det indrømmer Okman nok gerne – lidt mindre kendte), så får du den altså ikke serveret meget bedre end her. Hun har fingeren på Danmarks puls. Og hun deler gerne med os andre.

Ditte Okman: ”#tyndogrig – det, jeg taler om”, Forlaget Grønningen 1, 200 sider, udkom 4. november 2019.