Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger
Delia Owens debuterer med denne både rørende, dramatiske og sentimentale fortælling om ’marskpigen’ Kya Clark, som i 1950’erne vokser op mutters alene i en hytte i et sumpområde i North Carolina. Hendes familie er gradvist gået i opløsning som følge af faderens druk, spilmani og vold, og hun må klare sig selv.
I starten lever hun på sultegrænsen og klarer sig ved at sælge skaldyr og fisk fra sumpen, men langsomt, og med hjælp fra nogle få voksne, der driver en købmandsforretning i sumpområdet, begynder hendes isolerede liv at tage form. Hun finder ud af at dyrke grøntsager og kan lige akkurat opretholde sin eksistens. Men hendes ensomhed er voldsom, til tider lammende, og savnet efter især moderen er på nippet til at drive hende til vanvid. Da en lidt ældre dreng, Tate, tiltrækkes af hendes vilde skønhed, tager hendes liv en uventet drejning. Hun åbner forsigtigt op, frygter igen at blive forladt, men længslen efter selskab og kærlighed er for stærk.
Kya og Tate er fælles om en brændende interesse for sumpens dyr og planteliv, og hun har gennem årene opbygget en omfattende viden og en gigantisk samling af blandt andet skaller og fuglefjer. Tate lærer hende at læse og fodrer hende med faglitteratur og fauna, før han forlader sumpene for at forfølge en professionel karriere som biolog. En anden mand, den lokale skønhed og charlatan, er hurtigt på banen og kurtiserer Kya, som er foragtet af beboerne i Barkley Cove, den nærmeste by på North Carolinas kyst.
Bogen tager en uventet drejning, da den unge mand findes død. Politiet efterforsker sagen som et drab, og mistanken falder på Kya, den isolerede særling, som stod i forhold til afdøde. Denne del af bogen udspilles som et parallelt spor, hvor vi er sprunget frem i tiden. Gradvist nærmer de to handlinger sig hinanden, indtil vi får forklaringen på forbrydelsen og Kyas endelige skæbne ude i sumpområderne. Denne struktur tilfører historien umiddelbar spænding akkurat som i en velskrevet kriminalroman. Det giver en fin modvægt til den sentimentalitet, der også præger bogen.
Kyas liv skriver sig ind i en amerikansk kernefortælling om, at man kan rejse sig, uanset hvor håbløst ens liv er, hvis bare man arbejder hårdt nok og har evnerne. Og det er også et velkendt tema i amerikansk kultur, at det er i vildmarken, langt væk fra civilisationen, at man kan genskabe sit liv og finde sin sande karakter og personlighed. Det har sikkert været med til at sikre bogens succes, men ud over det er især naturbeskrivelserne medrivende, og så er beskrivelsen af Kyas ensomhed dybt rørende. Så man bliver klogere på både USA, mennesker og natur af denne dejlige roman.
Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger. Gyldendal, 374 sider. Oversat af Anders Juel Michelsen.