Under huden er andet bind i Mestenes-serien, som er en dansk fantasyserie med LGBTQ-elementer. Man kan nemt læse disse identitetstanker ind i handlingen. Hovedpersonen Mestenes – også kaldt Mes eller Desron, der er hans dækkeidentitet af sikkerhedsmæssige årsager – er i første bind vågnet op uden kendskab til og en forståelse af verden, sig selv eller helt basale kulturelle normer og rammer.

Dette bind fortsætter umiddelbart efter første binds slutning. Mestenes forsøger stadig at finde ud af, hvad han egentlig er for en. Han får hjælp af sine venner Axten og Mine, men han mødes hele tiden af skarpe skel og fordomme mellem de fire grupper af mennesker, der har “sansen”: skelsættere, omstillede, betvingere og kontrollører.

De lever i et totalitært kontrolsamfund under Kastellets styre. Roevel Akademis elevers mål er at blive uddannet til Kastellets korps, hvor betvingere og skelsættere bindes til en kontrollør. Men på akademiet er der som nævnt tydelige afgrænsninger mellem dem.

Man fornemmer det budskab, som Stenby vil have frem, helt fra starten af. Hun forsøger at fortælle en historie om ikke at føle sig hjemme eller accepteret i verden. Om at påføre sig et kostume og en identitet, som man ikke ved, om er ens egen, men man prøver at passe ind, samtidig med at man undertrykker sit eget selv.

Men midt i Mestenes’ identitetsforvirring og manglende verdensforståelse bliver vi mødt af velkendte teenagedramaer, der hører til på enhver high school og kostskole. Nogle elever er populære, andre er ofre, og igen andre rotter sig sammen mod svage eller potentielt populære elever. Vi hørte om i først bind, at Mite var blevet overfaldet, fået sit hår klippet af og sin gråstav knækket. Denne hændelse bliver Mestenes nu inddraget i – og sikkert endnu mere i Del 2 – da han finder ud af, at hans nye værelseskammerater stod bag overgrebet. Men Mite har aldrig brudt sig om Mestenes, fordi hun ser ham som en trussel mod sit forhold til Axten. Så hvem hviler Mestenes’ loyalitet hos?

Under huden er nok ikke en bog for alle. Man skal være med på præmissen om en usikkerhed, der bevæger sig såvel på et bogstaveligt niveau som på et plan med LGBTQ-bevidsthed.
Det kunne være en glimrende bog at bruge til at åbne for debatten omkring identitet og accept hos teenagelæserne. Og hvis man går med på ovennævnte præmis om identitetsusikkerhed, så er det en ganske spændende fantasyroman, som man langsomt bliver suget længere ind i.

Læs også anmeldelsen af første bind, Inkarnation.

Pernille L. Stenby: Under huden – Del 1. Ulven og Uglen, 2019. 364 sider.