Der er noget genkendeligt over introen i prologen. Vi møder den succesfulde og magtfulde Vincent Benedict, tidligere Hollywoodagent, som sidder over for en både skarp og forhåbningsfuld journalist. Der er skær af både En vampyrs bekendelser, 50 shades of Grey og Californication over situationen.

Herefter kaster Vincent Benedict, også kaldet The Wolf, sig ud i en beretning om sit liv og om Graciellas og Vincents kærlighedsforhold. Det er turbulent og vulgært, perverst og intenst. Uden Graciella bliver Vincents liv et stort kaos. Det er en historie om den lille mands vej til toppen og derefter til at finde sig selv.

Om det er den direkte måde at skrive på og den idiolisering af Hollywoodlivsstilen eller den namedropping af filmtitler, celebreties og skandaler, er svært at sige – egentlig er det jo nok en kombination – men Rasmussen skaber et fint billede af og en stemning af denne fart-over-feltet-Hollywoodverden.

Indimellem bliver man dog mættet af den mængde af “de rette” navne, der hele tiden bliver nævnt. Jo, jo, man får da følelsen af, at det i L.A. og særligt i Hollywood er vigtigt at blive set med de rette mennesker på de rette steder. Men der er en dobbeltbetydning i overfladiskheden her; på samme tid, hvor det overfladiske bliver portrætteret, udviser historien selv en vis overfladiskhed.

På en og samme tid virker Vincent troværdig og utrolig klichefyldt. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvad jeg hælder mest mod, om jeg rent faktisk kan lide ham.

Nogle gange er der for mange sidehistorier og for meget udenomshalløj. Det dræber læserytmen og sænker læsehastigheden gevaldigt. Det har skadet min samlede læseoplevelse lidt.
Til gengæld er plottet og historien spændende og med sjove og alvorlige inputs, når vi hører om Vincents mange intriger og sager, der bliver løst med en næsten krimiagtig tilgang.

Det gode er også, at bogens form, der fungerer som rammefortælling, sammen med de mange virkelige Hollywoodnavne giver bogen et realistisk præg, så man føler sig suget ind af den der celebrity-sladder-fascination, på samme måde som man så ofte gør i virkeligheden. Så på den måde virker bogen vellykket.

Selve historien er interessant, og man kan ikke lade være med at tænke, at under nogle meget specifikke omstændigheder, og med skæbnens held, så kunne det faktisk godt ske. Urealistisk, men ikke umuligt. Måske er det blot Hollywooddrømmen, der spiller ind?

Hollyland er et romantisk drama med erotiske undertoner og krimielementer, såvel som det er dick lit. Jeg kunne godt lide plottet, og det ville jeg gerne anbefale, men det er bare synd, for med mere redigering og et skrappere viskelæder ville historien fungere bedre og have et bedre flow og rytme.

Martin Dan Rasmussen: Hollyland. Valeta, 2019. 401 sider.